Spejlinger dansk stil

Billedanalyse: Jeg syntes billedet er underligt at se på, men dog ikke grim, den virker kold fordi den bare er sort hvid og grå. Det ligner at den skal udtrykke angst og sorg. Der står en gammel dame nede i venstre hjørne som ser meget betrykt ud, og kigger opad, man kan desværre ikke se hvad det er hun kigger på. Den anden dame, og manden som står meget tæt opad hende er gennemsigtige, det ku godt ligne at fotografen ville have at de skulle ligne spøgelser af en eller anden art. Prosateksten: Her går jeg så, rundt mellem nogle blomster ude i parken. Små børn rander rundt og spiller bold, leger gemmeleg og fanger fugle omkring mig, de kigger på mig og en råber "se der går en bedstemor!",men jeg ignorer det bare og går videre. Ved ikke hvor jeg går hen, og hvor længe jeg kommer til at gå her. Går her bare og tænker på det der er sket, alt det jeg har mistet, savner dem, og forstår ikke hvordan det kunne ske. Min datter sku giftes om en uge med hendes forlovede, men alle de ting vi havde planlagt kan vi lige så godt glemme alt om nu, det forbi, de er væk for evigt, har kun minderne tilbage om dem, de minder jeg kan huske, alt andet er også brændt ned. Huset brændte da jeg kom hjem, kan huske at min datter og hendes forlovede skulle sove over ved os den uge, fordi deres hus ikke var helt færdig bygget endnu. De ville lave noget romantisk den aften, men faldt i søvn. Der stod et stearinlys i vinduet og nogle andre steder rundt omkring, det så hyggeligt ud da jeg tog afsted, men da de var faldet i søvn var der gået ild til et af gardinerne, katten havde væltet et lys og flammerne havde kunnet nå gardinet. Det var ihvertfald det politiet og brandvæsnet troed der var årsagen i branden. Hvad jeg selv tror på det ved jeg ikke, men jeg ville ønske jeg var kommet hjem noget før, så var de ikke brandt inde og omkommet. Jeg har kun minderne tilbage, de minder fra vores ferier og ture vi har oplevet sammen, Husker alt fra da min datter var en lille pige endnu, hvor hun altid havde skrig røde gummistøvler på, hun ville ikke gå i andet, da hun blev større deltog hun tit i modeshows og stod model for meget, hendes flotte store øjne var noget alle lod mærke til. Hun elskede at tage sminke på, og sætte hår. Da hun blev ældre duftede der altid af parfumer og diverse andre ting på badeværelset, men alt det bare væk nu, har oplevet alt med hende og delt alt med hende. Da vi mistede min mand og hendes far, vi ku trøste hinanden ingen andre kunne gøre noget for os, vi skulle bare lige have tid for os selv dengang. Eller alle de aftener hvor vi bare har siddet og spist sammen foran tv'et og hygget, hvor hun sagde hun havde fået en kæreste, alle de ting jeg har oplevet med hende var så dejlige, og nu er alt slut. Hun fortjente et længere liv, men sådan endte det bare ikke. Nu går jeg bare rundt og tåger, ved ikke hvad jeg skal give mig til, og kan ikke tænke på andet end det der er sket. Det skete jo for en uge siden, jeg burde ku håndtere det nu, men det kan jeg ikke, det svært og hårdt på samme tid, bare tanken om at se flammerne komme ud af huset, og brandvæsnet som var forsinket, det gør at jeg får tårer i øjnene. De var for unge, de nåede jo ikke engang at blive gift. Nu tror jeg faktisk at jeg vil få bygget et nyt lille hus til mig selv, og få skaffet en ny kat. Så må jeg jo se hvordan det kommer til at gå resten af tiden, det kunne egentligt være jeg skulle flytte over på plejehjemmet, hvor der er flere ældre mennesker ligesom mig. Så er der i det mindste nogle og snakke med, det kan være der er nogen som har prøvet noget i stil med det jeg har oplevet, så kan man dele minder og ting der er sket, og få snakket det hele ud. Måske endda finde ug af hvorfor den slags sker, og hvorfor netop det skal gå ud over unge