True crime: Virkelige forbrydelser som underholdning

Opgave 4Titel: True crime: Virkelige forbrydelser som underholdning

Er der en etisk problematik i at bruge genren ’true crime’ som underholdning? Og hvor går grænsen for hvad der er ’true crime’ og hvad der er dramaturgi? Dette vil jeg gennemgå i løbet af denne debatterende artikel.

Er der en etisk problematik i at bruge ’true crime’ som underholdning. Min holdning omkring dette er meget ambivalent. Jeg har altid syntes at genren true crime er super spændende. Jeg kan huske da jeg var yngre, at jeg altid satte mig ind til rette i sofaen, med en brændende varm kop te og tændte for kanalen ’Investigation discovery’ og så det ene afsnit efter det andet, med mord, kidnapning og andre mysterier der kunne ske rundt på kloden.

Jeg brugte det som underholdning. Det gør jeg faktisk stadig! Det er ikke længe siden jeg så serien ’The act’ på HBO, om pigen Gypsy Rose Blanchard, som var med til at myrde sin mor. Serien fik stor opmærksomhed, pga. at moderen til Gypsy formentlig led af Münchhausen by proxy, hvilket er en sygdom som fremprovokerer sygdomme eller symptomer på diverse sygdomme, typisk på sit barn. Det giver omsorgspersonen en form for psykisk tilfredsstillelse.

Folk deltog derefter aktivt i debatter på diverse sociale medier, hvor de debatterede om hvorvidt Gypsy fortjente at sidde i fængsel for mordet på hendes mor, eller ej. Men serien ’the act’ blev faktisk filmet uden Gypsy’ samtykke. Hun har selv givet udtryk for, at plottet i ’The act’ repræsenterer hendes historie på en meget unfair måde. Hun har ikke selv haft del i at lave serien, og hun har heller ikke mulighed for at se den i fænglset.