'True Crime' genren: analyse af 'Dronekrigeren'

"Vi gribes af trangen til at skabe en sammenhængende fortælling om forbrydelsen, og det fascinerer os, at forbrydelsen er sket i virkeligheden, også selvom vi rent moralsk fordømmer hændelsen. Det er den fascinationskraft, der er drivet i de såkaldte True Crime-fortællinger.” Sådan skriver Tina Jensen i Dansk i praksis (2018). Fascinationskraften for True Crime-genren er steget voldsomt de sidste år, og Tina Jensen peger i ovenstående citat på én af de vigtigste årsager herfor. Vi bliver fascineret af at blive konfronteret med den ultimative ondskab, da vi nærmest lever i en slags tryghedsboble, og dette gør at vi bliver grebet af det fascinerende i genren True crime, da det griber ind i den normaliseret tilværelse vi lever i, og giver noget kontrast til vores tilværelse, da vi møder noget vi ikke overvejer der kan være rigtigt, men er noget der er sket . ,

Et nyligt eksempel på True Crime-genren er Dokumentaren Dronekrigeren – Danmarks farligste terrorist, som er en programrække på to afsnit, som blev sendt i 2019. Dokumentarserien er produceret af DR, og værterne i dokumentaren er Mette Mayli Albæk, Puk Damsgaard og Troels Kingo.

Det er en refleksiv fremstillingsform, hvor vi illustrerer problemer ved at vise seerne den virkelige verden. Formålet med dokumentaren er dermed at vise os de problemer som sker ude i verdenen, og disse problemer kan vi som mennesker ikke forholde os til, og derved bliver vi interesserede i genren True crime. I tidskode 02:46-02:53 stiller de to værter, Albæk og Kingo, to spørgsmål, som hele dokumentarserien centrerer sig om: ”Spørgsmålet er, om danskere har været med til at sende droner til IS? Og hvem er det, der har fundet på at bygge de her små droner om til bombefly? Det er det, vi gerne vil finde ud”. Her bliver dokumentarseriens hovedkonflikt etableret, og vi som seerne bliver fanget af dokumentaren. Dette oplæg passer også med True Crime-genren, fordi, vi gribes af trangen til at skabe en sammenhængning af fortællingen om forbrydelsen, og at situationen/konflikten som bliver fremvist i dokumentaren, er virkelighed, og derved moralsk fordømmer hændelsen som Tina Jensen skriver i Dansk i praksis.