Jeg går ind ad døren på Bispebjergs tekniske afdeling klokken 6:50 og bliver mødt med duften af nybagte crossainter og synet af en masse arbejdere, der sidder ved bordene og snakker sammen. Inden jeg når at opfange meget mere, bliver døren bag ved mig åbnet, og en mand kommer ind med nogle gule sedler i venstre hånd og en kaffe fra 7-eleven i den anden. Jeg får at vide, at opgaverne er skrevet på sedlerne, som er i gang med at blive delt ud. I dag skal jeg følge Jørgen Hansen, en høj fyr, med brunt kort hår og et fyldigt skæg. Han har fået til opgave at skifte nogle ledninger ud på en autoklave. En autoklave er et apparat, som der bruges til sterilisering af kirurgisk udstyr. Altså dræbe alle bakterier på udstyret.
Kælderen
Bag os dæmper de glade stemmer sig, da vi forlader afdelingen og bevæger os over imod elevatoren. Vi skal ned i kælderen, hvor maskinrummet med apparatet er. Man kan høre regnen falde på taget, imens vi bevæger os derhen. Inde i den store elevator, med 20 knapper, kommer der 2 læger ud, som smiler sødt og går videre. Inde i elevatoren er der nogle sæder, man kan sidde på, men dem får vi ikke brug for da vi jo bare lige skal ned i kælderen. Nede i kælderen er der nogle lange gustne gange, hvor nogle af lamperne ikke virker helt ordentligt, så de blinker på skift. Jørgen fortæller stolt, at nogle af disse gange blev brugt i gyserfilmen ”Nattevagten”, og i 2. Verdenskrig til at smugle folk ud, ved at lægge dem på en båre og lægge et lagen over så ”lægerne” kunne smugle dem ud. Vi ankommer endelig til rummet med apparatet, den tur var lige lovlig skræmmende. Inde i rummet er der 4 apparater, men Jørgen peger hen imod den længst til højre, så der går vi hen. Gulvet er overraskende flot belagt med fliser og væggene er hvide, med grå nuancer. Jørgen folder tasken ud på gulvet. Der er mange redskaber, og han tager en skruetrækker og begynder lige så stille at skrue den store plade af, så han kan se på ledningerne. Det er ikke svært at se, hvad der er galt, den røde ledning ser godt og grundig færdig ud på midten. ”Den skal bare lige lappes”, kommer det fra ham. ”Kan du lige række mig boltsaksen?” spørger han imens han peger på den store saks yderst i tasken. Den vejer mere end forventet, og er meget kold at holde. Han takker, tager den, og begynder at klippe den del af ledningen som er i stykker af, og smider den i en lille beholder som han har stående. Derefter tager han nogle metaltråde op af en pose og vikler dem sammen med de andre tråde i ledningen. ”Så burde den gerne virke igen” lyder det glad fra ham. Det så meget indviklet ud, men for ham virker det som ren rutine.
Det er gratis at oprette en konto