Det lyserøde til det sorte

Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle få spurgt, de ville sige nej med det samme. Der var to timer til festen startede. Jeg ville med med! De var et ja, det var fantastisk. Det hele virkede så underligt og dejligt på samme tid. Der var endelig en chance for at vise hvad jeg virkelig stod for, for at lave det hele om. Jeg kunne mærke kulden på vej der over, jeg var spændt og nervøs på samme tid. Alkoholen smagte stærkt men mærkeligt på samme tid, jeg ville vise jeg kunne tåle det, jeg blev ved og ved med at hælde i mig. Det ramte hårdt. Der var han, jeg havde kigget på ham hele aften, han var smuk. Jeg kunne kunne blive ved i en evighed, det duftede langt væk. Hans ånde kom tættere på mig, han smilede, med de smukkeste hvide tænder, der blev visket i mit øre, forstod ikke hvad, men blev smigret. Smilet kom frem på min læbe. Jeg kunne skrige og tude af glæde. Tanken om det, fik det hele til at se lysere ud. Det gik hurtigere og hurtigere. Værelset var ret tomt, og kedeligt, men da vi kom derind blev det hele lyserødt. Hans læbe var varm, det fik mig til at blive varm. Jeg følte mig som en prinsesse, en der ville leve for evigt og altid. Den der altid ville være glad. Jeg kunne blive ved i en evighed. Jeg ville have alle skulle vide hvad han gjorde. Men han kunne ikke lade det blive som det var før, der skulle ske mere, jeg var ikke helt sikker på hvad, men det føltes forkert, det gjorde ondt, jeg ville ikke mere, han forstod ikke noget, men blev ved. Tårende kom, til sidst lød der et smæk, og jomfruen var væk. Han kom ud med et brøl. Det blev så koldt på værelset. Det hele blev fra lyserødt, til sort. Hvordan kunne han gøre det, betød det ikke noget, hvem var hende den anden, skulle hun betyde mere end jeg. Jeg kunne se øjnene omkring mig, de stirrede, jeg vidste ikke hvorfor, men det føltes ikke godt. Jeg ville se hvad det var, der blev vendt øjne, hun fik noget sødt frem på læben, jeg kunne vælte hende ned i en lort, mens jeg fik noget sødt frem på læben, hun gjorde altin værre. Jeg ville aldrig kunne få det lavet om igen, jeg troede det. Der blev grint i baggrunden, det var bare ikke sket endnu engang. Jeg ville ønske alting kun glemmes, når man ville. Jeg vil have folk til at smile når de hørte navnet, hverken grine, vænne øjn, eller mere. Det skulle være slut. Jeg ønskede jeg ikke var blevet opdaget, som jeg ønskede for mindre end tre timer siden. Jeg begyndte og fryse, jeg tænkte alt igennem, der kom en stor sort dør frem, men kun for mig, ingen andre. Jeg frøs endnu mere, det blev som is, måske istapper. Jeg ville være væk for altid.