Samfund og individ: noter om sociale karakterer og samfundstyper

Sociale karakter- Udviklingen af et bestemt reaktionsmønster blandt større sociale grupper i forhold til vigtige samfundsmæssige betingelser. Karakteren er et udtryk for gruppens samlede erfaringer.Allerede fra de er helt små i vuggestue og børnehave bør man være opmærksom på at støtte de børn der kommer fra mindre ressourcestærke familier.

Traditionelle samfund- Traditionelle samfund er samfund, der i meget høj grad er styret af sædvaner og traditioner, der ikke bliver modsagt. Man lever af jorden – som landbrugere eller jægere og samlere. De fleste mennesker bor i små landsbyer, og man har relationer, der opleves som selvfølgeligt og følelsesmæssigt nære. Flertallet var beskæftiget i langbruget Lokalsamfundets normer og værdier + religionTingene foregik i cyklus ( ikke fremad (gentagelse og erfaring)Negative sanktioner som trusler og fysisk vold I 1920 stoppede det at mænd ikke måtte slog deres konerPatrialsk familieform Fællesskabet i centrum i stedet for individet familie og slægt bestemte hvilken socialgruppe man tilhørteFigur 3.1 s 65 I det traditionelle samfund taler man om, at en dreng altid ved, hvad han skal være; han skal være præcis det samme, som hans far var – fx tømrer, jæger eller bonde.

Familien, slægten og religionen danner rammerne om livet i det traditionelle samfund. Ofte hersker et patriarkalsk hierarki, og den enkelte er helt afhængig af støtte fra familien eller slægten. Hvis man bliver syg eller gammel, er der ikke andre, der kan tage sig af en. Det betyder, at man er loyal over for familiens forventninger og undertrykker sine egne ønsker og følelser, hvis man overhovedet tænker på at bryde med de formulerede normer.- I det traditionelle samfund var der en meget lav graf social mobilitet fordi det stort set ikke var muligt for det enkelte individ at bevæge sig opad i samfundets sociale rangstige. Hierarkiet mellem samfundets sociale grupper (konge, borgerskabet, adel og bønder) var ekstremt stramt og vanskeligt at bryde. Den manglede mobilitet og den stramme sociale kontrol betød dog at det på mange måder var nemmere at forstå sig selv og sin placering i samfundshierakiet. Individet var således ikke i tvivl om rangforholdet mellem samfundets forskellige sociale klasser ligesom individet heller ikke var i tvivl om lokalsamfundets og religionens normer og værdier.