1 / 6 sider - klik for at bladre

Sociale medier: individ, fællesskab og identitetsdannelse

  • Samfundsfag
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 12
  • 6 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Sociale medier: individ, fællesskab og identitetsdannelse er en samfundsfag-opgave til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 12. Fylder 6 sider (2.068 ord, ca. 9 min. læsning) og blev publiceret 22. august 2019.

Denne samfundsfagsaflevering sammenligner forskellige opfattelser af digitale mediers indflydelse på forholdet mellem individ og fællesskab. Opgaven anvender viden om mediernes betydning for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, herunder teorier fra Pierre Bourdieu, Anthony Giddens og Michel Foucault. Desuden analyseres statistiske data om social medie-brug.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid samfundsfagsanalyse af sociale mediers indflydelse på individ og fællesskab. Anvender relevante sociologiske teorier og inkluderer statistisk analyse.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • anthony giddens
  • digital dannelse
  • fællesskab
  • identitetsdannelse
  • mediepåvirkning
  • michel foucault
  • pierre bourdieu
  • senmoderne samfund
  • sociale medier
  • sociologi

Delopgave B handler om at man skal sammenligne de opfattelser af de digitale mediers betydning for forholdet mellem individ og fællesskab, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3.I sammenligningen skal du anvende viden om mediernes betydning for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund.

Sociale medier påvirker vores tilstedeværelse

Medierne kan have en negativ indflydelse på individets deltagelse i fællesskabet.

Bilag B1 er et uddrag af en artikel af Rasmus Hagedorn- Olsen som lyder “De digitale medier dræber vores evne til fordybelse”. Bilag B1 viser, hvordan ens tilstedeværelse automatisk påvirkes af de sociale medier. I bilaget bliver der fremvist hvordan individet forlader en hyggelig samtale med sin familie, på grund af medierne på sin smartphone. Mediernes indflydelse i dette eksempel beskadiger dermed den sociale kapital, da konsekvensen ved at være for aktiv på medierne kan udelukke sig selv. Udbredelsen af medierne i den senmoderne tid kan skyldes den kulturelle kapital, fordi det er blevet til en samfundsnorm som er udbredt i de fleste befolkningsgrupper. Derudover er teknologien også blevet en del af institutionerne, da tablets og computere er blevet til nødvendige redskaber på skoler og yderligere uddannelsesinstitutioner. Dette kan resultere, at de unge ender i risikofaktoren, årsaget den økonomiske kapital ikke kan mindske mulighederne for ressourcerne til brug af sociale medier. Konsekvensen kan skyldes domino effekten, da medierne spreder sig fra individ til individ. Individets deltagelse i fællesskabet kan også være præget af adskillelse af medier og den sociale kapital. Individet kan føle et pres, da han/hun skal vælge at nedprioritere nogle, da det ikke er muligt at multitaske igennem de sociale medier og virkeligheden. Den franske sociolog pierre Bourdieu mener at den sociale kapital også er med til at bestemme hvilken habitus det enkelte individ er i besiddelse af. Dette vil sige at hvis et individ omgås i en omgangskreds som har et relativt højt forbrug af sociale medier smitter det af på det enkelte individ, da de er en del af det samfund. Vi har forskellige grupperinger i samfundet og hver gruppe har deres egen habitus. og som nævnt før kan sociale medier eksempelvis være en del af deres habitus, og for at være en del af fællesskabet kan individet føle et pres, da de skal tjekke op på de notifikationer som popper op på deres smartphone for at bibeholde sin høje sociale kapital. I bilag 1 ser vi et tydeligt eksempel på dette, da individet fra prioritere familien frem for det sociale liv.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver