Sammenlign de forklaringer pa? nationalistiske strømninger, som kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3. I sammenligningen skal du anvende viden om europæisk integration og globalisering.
I bilag C1 mener Uffe Østergaard at man er nødt til at forstå fremgangen for de nationalistiske bevægelser, ved at se på den strukturelle udvikling af EU. Han nævner at EU har udviklet sig anderledes end hvad der var meningen, og at unionens sociale aspekt fra den politiske side ikke var hensigtsmæssig. Dette kan forbindes til at der er sket et spill-over, hvor integration på et område i unionen og det frie marked, som har medført at der er blevet integreret i det sociale område. Bilag C1 beskriver altså derved neofunktionalistisk integration, og dette kan sammenlignes med bilag C2, da de har en anden forklaring på de nationalistiske strømninger i EU, og beskriver det som en øget tilslutning til de nationalistiske partiers kritik af EU. I bilag C2 nævner de blandt andet ” Partierne pa? det yderste højre ser fremtiden for EU ligge i en konføderation af suveræne stater - men kun dem, der har en fælles historie og tilhører samme civilisationskreds. EU ?s nuværende struktur ses som et resultat af eliternes hemmelige konspiration, der har til formål at ødelægge nationerne og deres indbyggere - for til gengæld at opbygge et globaliseret, grænseløst område pa? de ruiner, de har efterladt” her menes der at partierne ønsker suveræniteten tilbage til nationalstaterne. I bilag C2 kan vi se at de er meget kritiske overfor EU ” alle partierne på det yderste højre deler synet på EU: at EU mangler effektivitet, og at EU er ansvarlig for de økonomiske tilbageslag i medlemstaterne” Og netop her kan vi se en utilfredshed med EU. Dette kan vi sammenligne til bilag C1, da Uffe Østergaard nævner at der eksisterer en utilfredshed forhold til at EU har udviklet en social dimension mellem EU og medlemslandene. ” EU har nemlig med en række forordninger og domme fra EU-domstolen bevæget sig i retning af en social union uden egentlig at ville det politisk. Man har troet pa?, at de europæiske velfærdsmodeller ville nærme sig hinanden sa? meget, at de problemer, vi ser i dag, ikke ville opstå?” dette skaber en utilfredshed som i høj grad omhandler det pres som forekommer de europæiske velfærdsmodeller, når arbejderne fra Østeuropa får adgang til de lande som arbejder med sociale ydelser. Uffe Østergaard forklarer altså hvordan utilfredsheden og de nationalistiske strømninger hænger sammen med de europæiske lande, i forhold til EU´S udvikling og den øgede indvandring og arbejdskraft. I både bilag C3 og C1, mener de at indvandringen er en del af de nationalistiske strømninger. Dette kan vi se i bilag C3 hvor de nævner ” Mest afgørende i sammenhængen her er imidlertid det forhold, at den ujævne økonomiske udvikling i verden, samt det store antal konflikter og lokale krige har frembragt nye strømme af immigranter og flygtninge til en række vesteuropæiske lande, herunder ogsa? lande som ikke hidtil har kendt til en sa?dan tilstrømning. Dette gælder blandt andet Danmark. En sådan situation skaber naturligt en række tilpasnings- og integrationsproblemer”. her påpeger de at terror har udbredt sig på et internationalt plan, og ikke længere er noget som foregår i et bestemt land, og dette kan man koble ind under militær globalisering. Terroren er med til at skabe en øget usikkerhed i verden, og dette er også grunden til at folk vælger at søge mod et nationalt fælleskab, og dette ligger de også vægt på i bilag C3, hvor det handler om det med at kapitalismen er med til at skabe værdimæssigt tomrum, hvorimod det i bilag C2 mere handler om det med at beskytte den nationale identitet, hvor de også nævner at de åbne grænser er med til at skabe usikkerhed, da man ikke kan blande en masse kulturer, uden at der vil ske en forandring af den nationale identitet
Det er gratis at oprette en konto