Identitet og nationalisme i Danmark (vægt på 1776-1864)
Indfødsretten:
Indført d. 15. januar 1776. I 1776 fastslog Christian 7's forordning om dansk indfødsret for embedsmænd, at alle embedsstillinger skulle besættes af folk født i det danske monarki. Det vil sige, at embedsmænd skulle være født i Danmark, Norge eller Hertugdømmerne, med mindre deres arbejde var påbegyndt inden 1776 og de havde fået tilkendt et "Naturalisations-Brev". Begrundelsen for forordningen var blandt andet, at "Landets Børn skal nyde Landets Brød". Forordningens idémand var den dansksindede Ove Høegh-Guldberg (1731-1808), der i 1776 var stats- og gehejmekabinetssekretær. I samarbejde med medlem af Gehejmestatsrådet Joachim Otto Schack-Rathlou (1728-1800) udformede han forordningen, der proklameredes på Christian 7's fødselsdag den 15. januar 1776. Forholdet til tysktalende, højtstående embedsmænd var anstrengt i den sidste del af 1700-tallet, i særlig grad efter at J. F. Struensee (1737-1772) i årene 1770-1772 som den sindssyge Christian 7's livlæge reelt tiltog sig diktatorisk magt. Konflikten mellem dansksindede og tysktalende førte endvidere til Tyskerfejden (1789-90), der var en følelsesladet offentlig debat om danskhed og tyskhed. Forordningen om indfødsret var det første politiske udslag af den danske nationalisme, der særligt fra 1800 vandt indpas.
Afskaffet ved Grundlovens indførelse i 1849.
Kan siges at have ledt til en overophedet, national propaganda for danskheden, der
Det er gratis at oprette en konto