Der er ingen tvivl om, at vi har forskellige meninger, hvad angår danskhed. Vi har hver især forskellige opfattelser af, hvad danskhed er for os. Nogle mener, at det, at vi kan føle os trygge herhjemme, have ytringsfrihed og tillid til hinanden og vores regering, det er danskhed. Andre mener, at vores vedvarende traditioner og vores historiske baggrund er danskhed. Der er ikke noget der er rigtigt og forkert, det er op til det enkelte individ, selv at konkludere hvad danskhed er. Der findes ingen facit.
Nationalisme er en stærk følelse af fælleskab med ens medborgere og land. Gerne folk med samme kultur, baggrund og stolthed over fædrelandet. Man dyrker og værner om Danmarks arv. Mange nationalister mener, at deres egen nation er bedre end andres. De har en stærk national følelse og er villig til at kæmpe for deres fædreland. Nogle mener, at nationalister føler, at de har en historisk forpligtelse i, at Danmark er danskernes land og at dette skal bevares. Derfor er nationalister ikke så åbne over for andre udefrakommende.
Der findes selvfølgelig forskellige grader af nationalisme. Med fædrelandskærlighed, dyrker man ikke ligefrem sit land, selvom man dog stadig elsker det. Man er meget glad, stolt og taknemmelig for sit land. Man værdsætter traditioner, kongehuset og vores smukke omgivelser. Fædrelandskærlighed er knyttet til en selv og de erfaringer man selv har formået at gøre sig. Det vækker følelser frem i os. Jeg mener, at forskellen mellem nationalisme og fædrelandskærlighed er handling og følelse.
Det er gratis at oprette en konto