Med denne redegørelse har jeg til hensigt at anskueliggøre begrebet nationalisme. Nationalismens idé (og tanker og følelser om den nationale identitet) udviklede sig i det 18 århundrede. I det traditionelle landbrugssamfund fandtes der ingen egentlig national identitet. Bønderne kommunikerede, ikke mindst i kraft af den udbredte analfabetisme i blandt dem, kun sjældent på tværs af landsbyfællesskabets grænser. Ligeledes syntes den nationale identitet først sent at vinde indpas i samfundets øvre del. De sociale klasser følte langt større indbyrdes solidaritet end identitet i forhold til den mere eller mindre tilfældigt dannede stat (hvis dannelsesgrundlag først og fremmest afhang af den adelige arveret) Den nationalistiske ide kom for alvor til udtryk under den franske revolutionen, hvor den fælles fortid, det fælles sprog og den fælles religion skabte grobund for dannelsen af nationalstaten. Op gennem det 19. århundrede blev den nationalistiske ideologi grundlaget for kravet om national selvbestemmelse og flere krige (bl.a. den græske frihedskrig mod tyrkerne) syntes direkte afledte af nationalismen. Oprindeligt betegnede nationalismen troen på nationen som det bedste fællesskab hvorimod den nationale identitet betegnede dette noget som folket hævdede at være fælles om. Ifølge antropolog Anne Knudsen var det dog ikke den nationale identitet – det fælles grundlag, der skabte nationen men snarere omvendt. Den nationale identitet opstod som et resultat af nationalstaten og de fælles værdier og den nationale identitet var pålagt folket på forhånd og ikke opstået på baggrund af en kollektiv fællesfølelse i blandt dem.
Det er gratis at oprette en konto