Stykket er en af Ludvig Holbergs første komedier, skrevet i 1722 og handler om den fattige bonde Jeppe. Jeppe er gift med moren til hans 3 børn Nille, men ægteskabet er ikke lykkeligt for Jeppes vedkommende. Han bliver nemlig slået og pryglet af Nille med en slags pisk ved navn Mester Erich. En dag bliver han sendt i byen af Nille for at købe sæbe, men ender hos Skomager Jakob og drikker sig godt i gulvet. Baronen og hans tjenerskab finder ham uden for kroen og bliver enige om, at lave en joke med Jeppe. De ligger ham med fine klæder op i baronens seng og bilder ham ind, han er selve baronen indtil de får ham drukket i søvn igen. Derefter vågner Jeppe forvirret op i mudderet uden for Jakob Skomagers kro, hvor konen Nille står sur og bekymret. Et par af baronens folk redder dog Jeppe fra prygl i første omgang for at sende ham i en opdigtet retssag. Med baronen klædt ud som dommer, bliver Jeppe først dømt til at drikke ”gift” og derefter ”hængt”. Nille er selvfølgelig ude af sig selv, da hun ser Jeppe hængende, men ændrer dog karakter, da hun finder ud af Jeppe ikke er død og spørger efter brændevin. Ved hjælp af baronens tjener kommer Jeppe ned til jorden igen og får på vejen 5 rigsdaler af baronen. Han ender som først i stykket hos Jakob Skomager, hvor han bruger alle sine penge op, mens han med stolthed i stemmen fortæller om hans oplevelse i det han selv, kalder Paradis. Dette er dog kun indtil en ny bonde kommer ind i kroen og gør godt grin med Jeppe. Hos baronen er hoffet i gang med at more sig og tjeneren Erich, som i første omgang var hjernen bag hele komedien med Jeppe, har ændret sit ansigtets udtryk til alvorlig og ender med at sige: ” Ney Eders Naade! det var noget underligt at lade sig henge for Lyst; thi den Lyst kostede alt for dyrt”.
Det er gratis at oprette en konto