Vi kender det sikkert allesammen. Følelsen af at blive holdt for nar. Netop denne følelse kommer hovedpersonen i Jeppe På Bjerget, Jeppe, til at opleve, da en baron får lyst til at spille puds med den intetanende Jeppe. Jeppe er pludseligt blevet hovedperson i en komedie med sig selv i hovedrollen, dog uden hans eget samtykke og viden om komediens eksistens. Jeppe får pludseligt magt, som han aldrig havde turde drømme om før, men kan han håndtere denne magt, eller passer han bedre ind i sit gamle liv som bonde? Dette er et af spørgsmålene Ludvig Holberg forsøger at besvare i sin komedie ”Jeppe På Bjerget” fra 1722.
Jeppe er den lokale landsbytosse. Jeppe er ikke alene doven, men også alkoholiker. Hverdagen kan knap hænge sammen, Jeppes manglende arbejdskraft påvirker familien rent økonomisk, men også idet han ikke er et forbillede for sine børn. Da hans kone, Mille, en dag sender ham til byen for at hente sæbe, ender han nok en gang på det lokale værtshus. Her drikker han sig fuld, og ender med at falde om i møddingen. Han bliver fundet af baronen, som vælger at spille et puds med den intetanende Jeppe. Jeppe er pludselig baron, og har magt som han aldrig havde turdet drømme om. Magten tager dog hurtigt overhånd, og Jeppe ender med selv at blive dømt til døden. Dette er dog også en del af baronens lille puds. Jeppe vender efter baronens komedie tilbage til sit liv som Jeppe på Bjerget.
Det er gratis at oprette en konto