Stykket om ”Jeppe på bjerget” er en af Ludvig Holbergs første komedier, skrevet i 1723.
Ludvig Holberg har i komedien benyttet strukturen vi kalder et fem-akts-drama. Stykket er delt ind i akter og yderligere scener.
Første akt kaldes eksposition. Det er her vi møder hovedpersonerne, dog uden at vide for meget. Hovedpersonerne uddybes nemlig i anden akt, knuden, hvor også konfliktens start udspiller sig.
I tredje akt, krisen, finder vi, at konfliktoptrapningen kulminerer – det vi også kalder point of no return. Senere, i fjerde akt, sker der en afgørende vending af konflikten, peripeti. I sidste akt udløses konflikten og stykket afsluttes, deraf navnet, afslutning.
Komedien er som sagt inddelt i 5 akter, hvor vi i første akt introduceres for hovedpersonen Jeppe Nielsen og hans voldelige kone Nille. Jeppe er en fattig fæstebonde, som vi gennem en indre monolog hos Nille, ved er doven og glædes ved alkohol. Efter en konfrontation, efterfulgt af en diskussion, mellem Nille og Jeppe, drager Jeppe mod byen efter to pund sæbe til Nille. På vejen hunger Jeppe efter alkohol, og da han kommer forbi Jakob Skomager, må han have et glas brændevin. Et bliver til flere, og beruset og sanseløs ligger Jeppe i en mødding, indtil Baron Nilus og hans tjenestefolk finder ham. Her bliver de enige om at lave en komedie med ham.
Det er gratis at oprette en konto