Analyse af Karen Blixens novelle 'Ringen'

Novellen Ringen som er skrevet af Karen Blixen, er meget kendt for de symbolske fortællinger om menneskers livshistorier og deres skæbner. Novellen ”Ringen” ville gå igennem det her meget godt og grundigt. Fortællingen er baseret på et liv med hende selv som den stærke kvinde der er i historien. Karen blixen novelle Ringen handler så om det her nygifte ægtepar som hedder Konrad og Lovise. Det bliver fortalt om Konrad er ret det modsatte af hvad vi for at vide om Lovise. Konrad er i et dårligt miljø og han blev født under denne her underklasse familie. De har økonomiske problemer. Derimod har Lovise det omvendte, hun er fra en familie med en fremragende økonomi og med en meget klassisk opdragelse som kan være meget strengt. Deres forhold var som Romeo og Julie da de havde mange problemer om at blive accepteret fra Lovises forældres side. Det hele var trods på grund af Lovises forældre tænkte meget på deres status, og det var det man gjorde generelt i den tid. Historien starter dog med at det er i en periode hvor det er en lykkelig sommermorgen. En Juni måned. Det nygifte par ser og nyder naturen og de elsker at være sammen og holde om hinanden. Deres forældre går med til at de må være sammen og blive gift selvom der er en der status forskel. Konrad viser Lovise hvor loyal og ambitiøs han er for dette her forhold med at tage sig godt af gården og ville hjælpe deres fremtid, men derimod har vi en Lovise som kan virke meget uskyldig og lidt naiv og det er som om hun stadig er dette her barn, men dette er kun hvis der bliver kigget i dybden. Så generelt er de et par som er så glade for hinanden. Dette havde Konrad lovet sig selv da der bliver sagt ”Konrad, den unge Ægtemand havde højtideligt lovet sig selv, at fra nu af ingen Sten skulle findes, og ingen Skygge falde,på hans Elskedes vej”. Konrad fortæller så Lovise hvor meget han tænker over hans får og at der er en fåretyv på blandt deres folk, det er der Lovise for et andet synspunkt af Konrad. Lovise tag tilbage til deres gård og ved vejen tilbage tænker hun over det som Konrad fortalte hende, men det var ikke det eneste hun havde i sit hoved. Hun havde også denne følelse af frihed og styrke da hun var alene. Hun kunne lide det meget, stille og roligt begynder Lovise sig med at vandre ud af den sti hun var på og går ind imod en skov. Hun længtes efter den lille lyse alkove lignende lysning, hun så for et par dage siden før. Hun støder ind i får tyven og for at kunne redde sig selv ofre hun sin ring som hun fik af Konrad. Dette ændrer på det hele da hun bliver sat løs og hun bliver set på stien igen af sin højt elskede Konrad. Hun fortæller Konrad at hun har ”mistet” sin ring. De falder fra hinanden stille og roligt.