Duggen var faldet, luften var tung. Den drog fra sit skjulested, ud i den sene aften. Ingen skygger var til at få øje på, men dens sanser var der intet galt med. Græshopper, biller, tusindben, ørentvister, larver og snegle var intet problem for pindsvinet, dog var mus og frøer lidt mere vanskelige at fange.
Hun fangede en mus. Hun var det mest stolte pindsvind i hele byen. Efter at have spist sit første måltid i det første efterårs måned, drog hun længere ud i mørket. Kvistene og agernene, som var faldet tidligt i år, var igen ingen barriere for hende. De rigtige vanskeligheder ventede endnu længere inde i mørket.
Efter at være vandret endnu længere ind i mellem træerne. Fandt hun sin første fjende i det første efterårs måned. Den sort, hvide og grå grævling. Pindsvinet blev hunderæd for grævlingen, som stod med de mest lysende, mest stirrende og de ondskabsfuldeste øjne i hele skoven. Hun vidste godt hun ikke havde en chance, hvis hun fysisk ville kæmpe imod den, men hun var smart og brugte sine eneste forsvarsmekanisme, nemlig hendes pigge. Efter grævlingen havde trillet, snuset og puffet til hende i det, som føltes som evigheder, vendte grævlingen hende endelig ryggen og drog væk.
Det er gratis at oprette en konto