Analyse- og skriveopgave
Udarbejdet af:
Amalie Dreizig Karleby
Klasse og uddannelse:
Dansk 1. E – Køge gymnasium STX
Aflevering:
Afleveret den 5. november 2009
Analyse og fortolkning
”Biografi af en snegl” – Jesper Seeberg
’Biografi af en snegl’ er en tekst, på en side, skrevet af Peter Seeberg, udgivet første gang i 1981. Det er en fortælling om en lille snegls adskillelse fra sin mor, og rejse ud i den store fantastiske verden.
Historien er fortalt i kronologisk orden, dog er der reduceret en del i sneglens liv, ellers ville historien blive meget lang. Fortællingens ydre komposition er udviklingen fra forår til efterår, og det tror jeg har noget at gøre med den indre komposition, hvilket jeg vil komme nærmere ind på senere. Selve opbygningen er lidt usædvanlig, og jeg synes ikke man kan sætte den ind i en traditionel berettermodel. Den starter godt nok med en kort indledning og indblik i de forskellige karakterer som er med. Men udover det, er der ingen optrapning, konflikt osv. Der er lagt lige meget vægt på hvert lille afsnit, og hver del har mere eller mindre samme betydning for historien.
I historien er der utrolig meget overladt til læseren. Ved første læsning virker historien måske som en lille lidt underlig ubetydelig tekst som blot fortæller noget om en snegls liv, det var i hvert fald de første tanker jeg havde. Men jeg opdagede hurtigt at der lå meget mere ”under” den læselige del, end man umiddelbart tror. Altså er man nødt til at læse meget mellem linjerne og analysere en hel del, for at få en brugbar og betydningsfuld sammenhæng i teksten.
Det er gratis at oprette en konto