Novellen ’’Stavgang’’ er fra 2007, skrevet af Helle Helle. Novellen har været offentliggjort i flere sammenhæng, bl.a. i en udgave af DSB’s kundeblad Ud og Se i 2007, men også i en mere faglig sammenhæng; i undervisningsbogen ’’Dyrk Dansk’’ af Anne Weile og Susanne Maarbjerg, udgivet af forlaget Alfabeta, 2008.
Novellen handler om en kvinde, der en tidlig morgen griber nogle lånte gangstave og begiver sig ud på en gangtur, der viser sig at ville give hende en sur eftersmag i munden og stof til eftertanke. På turen støder hun nemlig på et dødt pindsvin der sætter hende i forbindelse med et lækkert mandfolk.
Den er kronologisk opbygget og den er skrevet i 1.person datid. Den kvindelige karakter fortæller os om et møde, hun har haft ’sidste sommer’ da hun var ude og gå stavgang. Faktisk ser det ud som om vi får serveret alle hendes tanker helt usorteret. Teksten er bygget op af relativt korte sætninger og det gør at den letlæselig. De fleste sætninger er helsætninger, som kun har et enkelt eller slet ingen ledsætninger. Hun har undladt at bruge særlig mange konjunktioner, på en måde der giver læseren mulighed for at lave sin egen fortolkning, til trods for at vi for fortalt historien fra hendes side.
Det er gratis at oprette en konto