Den svensk møbelkæde, IKEA der bl.a. har butikker i Danmark, vil hæve alle deres kassedamers løn med 5000 kr. en stigning på 25 %. ”Kassedamens pris” i Information, og ”Kassetænkning” i Jyllands-Posten er to ledere, som omhandler ovenstående.
IKEA mener ikke selv, at lønforhøjelsen er en foræring til kassedamerne, men en investering, som skal være hensigtsmæssig på længere sigt. Lønstigningen skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft, så de på den måde kan holde på de gode medarbejdere.
Når man alligevel kan tjene lige så mange penge i IKEA som kassedame som i en bank, hvorfor skulle man så vælge en længere uddannelse? Jobbet som kassedame er desuden ikke nær så krævende som en bankuddannelse, og derfor kan den længere uddannelse fravælges/nedprioriteres.
Modtagergruppen er avisernes læsere, hvoraf nogle kan være medarbejdere/ledere i andre virksomheder, som måske vil følge i IKEAs fodspor mht. kassedamernes lønforhøjelse, men der vil også være andre, der absolut ikke vil give lønforhøjelse til kassedamerne, da dette vil forøge virksomhedernes lønbudget væsentligt.
En af de mest omtalte medarbejdergrupper i detailhandlen er de såkaldte ”kassedamer”. I IKEA hedder de ”kasseassistenter” eller ”servicemedarbejdere”. Mange danskere ser ned på ”kassedamerne” og bruger ”kassedamen” som betegnelse for noget ikke særligt positivt, da det typisk er folk, som er lavt uddannede, hvilket bl.a. andet står i tekst 20.
Det er gratis at oprette en konto