Teksten “Krigen har ikke et kvindeligt ansigt”, er skrevet af Svetlana Aleksijevitj i 1985. Teksten er skrevet på baggrund af interviews i 70’erne med 200 kvinder under 2.verdenskrig.
Teksten er en prosatekst, fordi det er en litterær skrevet i almindelig sprog og der er ikke rim, ver eller fast rytme.
Teksterne handler om kvinders synsvinkel under krig. Det handler også om de stereotypiske tanker og værdier der er mellem mænd og kvinder. Teksten fortæller om 8 forskellige kvinders idealer og synsvinkler på krigen der repræsenterer størstedelen af kvinder i krigen.
Teksten er interessant fordi man kommer helt tæt på hvordan det var i krigen for kvinderne. Deres udfordringer i krigen og hvilke konsekvenser de har måtte leve med efter krigen.
Der bliver fortalt om oplevelser, som kun de færreste i Danmark i dag kender til. Det liv de kvinder har levet er helt anderledes fra hvordan kvinder i dag i Danmark lever. Dog alligevel er der et sammenhæng mellem de udfordringer kvinder i krigen havde dengang og de udfordringer unge piger lever med i dag. Det med at føle man ikke har retten til, at udtrykke sin feminine side og sine kvindelige idealer. Og mange andre udfordringer.
Forfatteren og nobelprismodtageren, Svetlana Aleksijevitj er bl.a. kendt for sine dokumentariske romaner om det sovjetiske menneske, der indgår en fælles serie, 'Utopiens stemmer". Prosa-dramaet "Krigen har ikke et kvindeligt ansigt" er første bind i forfatterens projekt. Den er skrevet på baggrund af interviews fra 70'erne med 200 kvinder, der som Den Røde Hær deltog i krigen - og ikke blot som sygeplejersker. De fungerede både som piloter, snigskytter og kampvogn førere, men de blev stadig ikke anset som værende lige så gode som mændene. De blev set ned på. De stod ikke op for dem selv, som de kvinder skulle have gjort.
Det er gratis at oprette en konto