Ane-Mette, Henrik Pontoppidan.Fattigdom er noget som altid har været her, måske i forskellige grad. I Nutidens Danmark har vi ikke fattigdom som i gamle dage. For 150 år siden var der dyb fattigdom på landet i Danmark. Henrik Pontoppidan skrev netop litteratur om dette, og han har skrevet en novelle om fattigdom som hedder ”Ane-Mette” ”Ane-Mette” er en novelle skrevet i 1887 af Henrik Pontoppidan, som selv er født i 1857 og død i 1943. Novellen er skrevet i dansk litteratur i Det Moderne Gennembrud, som var en opbrudsperiode. Danmark skulle fremstå perfekt, man snakkede ikke om det ulige miljø og de nederste i samfundet, men viste kun det perfekte frem. Nogle blev dog provokeret over dette såsom Henrik Pontoppidan, skrev om de problemer der var i samfundet, som gjorde mennesket ikke kunne leve frit.Man skrev om det man så og hvad der skete ude på landet(realistisk)I novellen viser og kritiserer Pontoppidan de sociale uligheder og uretfærdigheder, der fandtes dengang på landet især fattigdom. ”Ane-Mette” handler om familie som lever i voldsom fattigdom. Elsebeth er mor til fire børn og enke. Elsebeth mistede hendes 3-årig datter Ane-Mette til feber. Ane-Mette ligger begravet på kirkegården. De rige er prioriteret mere end de fattige, det oplever Elsebeth, da hendes datter skal graves op igen, da hun ikke længere har råd til at betale, denne beslutninger bliver taget uden udveksling af en samtale men i stedet omhandler det penge. Novellen er skrevet i en alvidende tredjepersonfortæller, det kan ses ved læseren ser fra forskellige vinkler af novellen. Ved en alvidende fortæller for vi et indblik i alle personer og det er overskueligt at forstå handlingen. Novellen er opdelt i to forskellige miljøer. Der er de fattige, som er Elsebeth og hendes familie og de rige, dem som kommer og overtager gravstedet på kirkegården. Novellen foregår ved en kirke, hvor vi både oplever de fattig og rige. familien kommer fra voldsom fattigdom. ”sad ude paa marken med fire børn i en faldefærdig hytte og kæmpede en stum kamp for livet”. Beskrivelsen her fortæller os at de er meget fattige, ud fra at de bor i en ”hytte”. En hytte er noget man ikke betegner som beboligt året rundt. Et andet eksempel er fra følgende citat ”ja om det saa var kirkeklokkerne, saa slyngede de tilsidst deres toner op imod himlen med en vælde…Det var selve den rige Anders Jensens barn, han nu havde taget i sin varetægt¨(S.5 L. 98-103) Kirken holder med de rige, da Elsebeths barn skulle begraves og graves op, blev der ikke ringet med kirkeklokkerne, med hvorimod da ”de riges” barn skulle begraves blev der ringet med kirkeklokkerne.
Det er gratis at oprette en konto