Novellen Ane Mette er skrevet af Henrik Pontoppidan i 1887. Hans noveller er kendt for at kritisere samfundet. Novellen handler om en gammel og udslidt kvinde, hun er gift med en drukkenbolt, som hedder Niels Nilen. Niels Nilen solgte alle tingene i huset, så han fik råd til at købe alkohol. Da han får sit deliriumsanfald, får de travlt med at holde ham i leve. Imens opdager de ikke at deres lille pige på tre år, Ane Mette dør. Hun bliver begravet, men ikke på en fin en måde.
20 år senere hvor Niels Nilen er død og Elsebeth har fået en datter, Lotte. Graver de Ane Mette op af graven, så den rige gårdmandens barn kan begraves. Der er ikke meget plads på kirkegården så Ane Mette begraves igen i udkanten af kirkegården.
Novellen er skrevet med en alvidende fortæller, fortælleren kender personernes fortid og kender personernes tanker. Fortælleren bruger flashback. Historien er delt op i 3 dele, den første del er Niels Nillens familie fortid, den anden er Ane Mettes begravelse og Anders Jensens barns begravelse. Forfatteren Henrik Pontoppidan fortæller meget om det miljø, som Elsebeth har levet i. Da forfatteren beskriver miljøet prøver han at få landsbyen og kirken til at fremstå som modsætninger til hinanden.” Den vej, der fra Lillelund by fører Vest, bugter sig først paa en strækning af næsten en Fjerdingmil henover fladt Land med Spredtliggende Gaarde og grønne Agre” (side 227 linje 1-3). Her beskriver han landsbyen, som det smukke med hyggelige gårde. ”derpaa kravler den møjsommelig op af en knudret og ufrugtbar Højderyg, der temmelig brat hæver sig fra Slettelandet. Først efter flere Svingninger naaer den Bakkedragets højeste og yderste Punkt, Hvor en gammel Kampestenkirke ligger ensomt og frit med sin murindhegnede kirkegaard”(side 227 linje 3-7). Her fremstår kirken som et frygteligt sted, modsætning til landsbyen.
Det er gratis at oprette en konto