De almindelige former for økonomisk politik – finanspolitik, pengepolitik, m.v. – har til formål at regulere efterspørgslen på kort sigt. Deres primære formål er at stabilisere økonomien, så den ikke svinger op og ned. Man taler derfor om konjunkturpolitik, fordi de anvendes til at udjævne høj- og lavkonjunktur. Men det er ikke altid, at disse politikker er nok til at få gang i økonomien – især ikke, hvis arbejdsmarkedet ikke fungerer optimalt. Meget tyder nemlig på, at den økonomiske udvikling i høj grad afhænger af, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen.
Derfor taler man om strukturpolitik, som er en overordnet betegnelse for økonomiske indgreb, der på lang sigt ændrer på de grundlæggende strukturer i samfundsøkonomien.
Hensigten med strukturpolitikken er at forbedre de grundliggende produktionsvilkår på længere sigt. Hvis det er erhvervslivets vilkår, der er i fokus, taler vi om erhvervspolitik. Hvis vi ønsker at ændre den måde, som arbejdsmarkedet fungerer på, har vi rettet blikket mod arbejdsmarkedspolitikken.
14.1 Arbejdsmarkedspolitik
Arbejdsløsheden har i de seneste 35-40 år i Danmark svinget mellem 3 og 12 pct. Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at selv i perioder med høj arbejdsløshed, som fx i begyndelsen af 1990'erne, har der været mangel på arbejdskraft i visse fag. Der har altså været tale om flaskehalsproblemer og strukturarbejdsløshed på samme tid.
Det er gratis at oprette en konto