Uracil er en nukleobase, som udelukkende indgår i RNA. Thymin udskiftes med uracil, når der dannes RNA ud fra DNA. Det vil altså sige, at der i DNA-strengen bruges adenin, cytosin, guanin og thymin, mens der i RNA bruges uracil i stedet for sidstenævnte. Ved DNA parrer cytosin med guanin og adenin med thymin, men ved RNA parrer adenin sig med uracil i stedet for. Alt i alt betyder det altså at amøberne skal bruge denne uracil til at danne messenger RNA (mRNA) ud af DNA under transkripttionen.
Forklar forsøgsresultaterne vist på figur 1:
Figur 1 viser processen for, hvordan kernen i amøbe A overføres til amøbe B, som ingen kerne har. Først ses det, hvordan amøben og dens kerne tiltrækker uracil, hvorefter kernen optager alt dette uracil. Herefter overføres amøben til den anden amøbe, hvor det radioaktive uracil kommer ud i cytoplasmaet.
Vurder, hvordan forsøget ville forløbe, hvis man i stedet placerede amøbe A i et næringsmedie, der indeholdt mærket thymin:
Eftersom at thymin kun findes i DNA og ikke RNA som uracil, ville forsøget forløbe anderledes, da der ikke ville ske nogen transskription fra DNA til RNA. DNA befinder sig inde i kernen og derfor vil de radioaktive målinger af thymin befinde sig inden i kernen også. Dette får den betydning, at thyminen ikke transporterer ud i cytoplasmaet, medmindre der sker en mitose. Eksperimentet vil derfor ikke få det samme udfald, da udviklingen er forskellig fra DNA og RNA.
Det er gratis at oprette en konto