Analyse af Dorthe Nors' novelle 'Buddhisten'

I nutidens Danmark har vi ih og åh så travlt med at passe ind, vi vil så gerne folk ser os, som en vinder og at vi stråler af succes. Vi vil helst gerne undgå at ses som svage mennesker og at folk tænker dårligt om os. Dette kan tage overhånd for mange mennesker og det ser vi i novellen buddhisten, som handler om manden der stræber efter at være det perfekte ideal, den gode buddhist.

Buddhisten er en novelle, som er skrevet af Dorthe Nors i 2014. I novellen buddhisten møder vi en mand, som lige er blevet skilt, mistet sit arbejde og skiftet religion. Religionsskiftet betyder meget for ham og i hans egne øjne, har det ændret ham, som person. Han er blevet buddhist og dette betyder jo, at han er et menneske af godhed og kun bærer gode tanker ifølge ham selv. Før skrev han taler for udenrigsministeriet og måtte lyve tit og ofte, men det kunne han jo ikke længere, han var blevet buddhist nu og dermed kunne han ikke, religionen havde ændret ham. Novellen finder sted i København, hvor han tidligere arbejdede, som embedsmand. Tiden bliver ikke defineret i novellen, men er formentligt nok nyere tid, muligvis i år 2000 omkring: (Dorthe Nors - Buddhisten, S1 L78-80) - ” Han kører rundt i København virkelysten og omstillingsparat. Han kører rundt i sin røde Citroën Berlingo” … I år 2000 var bilen Citroën Berlingo meget populær og af denne grund er det muligt, at tiden nok er omkring år 2000. Novellen handler om den såkaldte buddhist, buddhistens navn bliver ikke nævnt og derfor går han under navnet buddhisten. Buddhisten er som sagt nyskilt og dette ændrer hele hans liv. Han vælger derfor at blive buddhist, i stedet for at være kristen og det blev han af en grund: (Dorthe Nors - Buddhisten, S1 L24-25) - ”Var han ikke blevet buddhist, havde skilsmissen gjort langt mere ondt” … Fra dette moment i novellen begynder han at føle sig hellig og lyve overfor sig selv. Han var jo tidligere embedsmand og var vant til at lyve og dette var ikke et problem, men det kunne han ikke længere, han var blevet buddhist. Buddhister kunne ikke lyve og dette gjorde ham til en bedre person. Smerten fra skilsmissen var der nærmest heller ikke længere, buddhister kunne ikke føle smerte, dette gjorde dem bare stærkere og bedre. Han er altså overbevist om, at dette religionsskifte har ændret ham fuldstændigt, han har så travlt med at tro, at han er et bedre menneske uden smerte nu, at han ikke realisere, at han lyver overfor sig selv, om hvem han her og hvordan han skal være som person. Buddhisten er nok lidt oppe i alderen, det er sjældent man er embedsmand i ministeriet som 20-årig og han er veluddannet. Han er en gennemsnitlig dansk mand, med kommune farvet hår, hvilket betyder han ligner alle andre offentlige ansatte og ser lidt kedelig ud. Han er meget ego centreret, han tænker meget på sig selv og har så ondt af sig selv, imens han har travlt med at pudse glorien. Han fokuserer rigtigt meget på sig selv og sit nye jeg, som han prøver at danne. Han går meget op i godheden i sig selv og tænker dermed over, hvad andre mener og tænker om ham. Han vil gerne danne et perfekt billede af sig selv, så andre kan se, at han er god og perfekt. Han er meget dobbeltmoralsk, han var meget træt af, at dem i ministeriet løj rigtigt meget og dette førte til, at han skrev en artikel om dem. Han lyver dog selv for at få sig sit nye arbejde, men han siger jo selv, at det bare er at lægge ord i munden på sig selv, dermed er det helt okay. Han kan jo ikke lyve, han er blevet buddhist. Han er altså fuldstændigt overbevist om, at han gør det rigtige nu, han har lagt hele sit liv om og nu er er han perfekt, han gør kun det rigtige, folk tænker også kun det rigtige om ham, især bestyrelsen fra det nye arbejde i Århus. De elsker alt ved ham. Buddhisten opfatter sig altså selv igen, som det perfekte. Han er dog ikke perfekt, han går igennem en kæmpe krise og har en stor konflikt med sig selv, som han ikke vil indse. Han er præget af identitets forvirring. Han vil så gerne fremstå som et pragteksemplar af et menneske, men når han prøver på det, så gør han det stik modsatte, han er blind overfor, hvad der egentligt foregår, da han har så travlt med at vise sig frem, han vil gerne være leder, han tror på han er født til det og godheden stråler ud af ham og det kan alle se. Han går meget op i hans succes og det med at vise sig frem, dette ses bl.a. da hans bil, den røde berlingo, er beskrevet langt mere end han selv er: (Dorthe Nors - Buddhisten S3 L239-240) - ” Designet skal pege på, at ejeren er både praktisk, driftsikker og fleksibel.” ... Bilen fremstår altså succes og det skal han selvfølgelig fremhæve, så han er sikker på, at folk tænker det om ham. Han har fuldstændigt glemt det indre i ham selv, selvom han mener en berlingo skal signalere det indre og ikke det ydre, så mener han den signalere succes, hvor i mod han har glemt alt om sit eget indre. Hans skilsmisse har ødelagt ham fuldstændigt og nu står han i en krise, hvor det eneste han gør, er at lyve overfor sig selv. Han ser det som et tabu, han vil ikke ses som den efterladte mand, men som et pragteksemplar og dermed mener han religionen er vejen frem, han flygter altså fra den virkelig verden og vil ikke se tabet i øjnene.