Analyse af Catherine Opies selvportræt 'Selvportræt/Ammende'

Catherine Opie’s selvportræt er bygget op meget enkelt. I forgrunden sidder Catherine Opie og ammer en baby, og det er det, hele selvportrættet er centreret omkring. Baggrunden er en rød væg, hvor den gør at Catherine kommer meget i fokus. Selvportrættet er opbygget meget statisk, fordi der ikke rigtigt er nogle bevægelser i billedet. Hun sidder meget stille og roligt, og kigger på hendes baby. Samtidig er billedet opbygget med en hierarkisk komposition, fordi som jeg forklarede i starten er det Catherine og babyen der er i centrum. Det er de to skabninger der fanger ens blik, der er ikke andet der skal fange ens blik.

Selvportrættet har en meget lukket udstråling. Catherine som er ¨central figuren¨ kigger væk, hun vil helst ikke have øjenkontakt med os. I stedet kigger hun ned på sin baby. Det er som om hun bare prøver at ignorere os, for at få os til at gå væk fra hende. Vi skal helst ikke tæt på hende, og slet ikke tæt på hendes baby.