Jeg har læst den annonce McDonald’s skrev, da de fik prisen for bedst til mangfoldighed af Institut for Menneskerettigheder. Annoncen er skrevet af McDonalds selv og ikke Institut for Menneskerettigheder. Jeg er enig i, at det er rigtigt at give McDonalds den pris, fordi de ikke kun tænker på penge, men også på dem de ansætter. Jeg synes det er godt de giver alle mulighed for at få et arbejde, lige meget hvilken hudfarve man har.
Ved at ansætte folk med anden etnisk baggrund end dansk, kommer folk som indvandrerne til at føle sig mere integreret. Det er en rigtig god ting, da der er mange som siger, at indvandrerne ikke er ordentlig integreret i det danske samfund. Men hvordan kan de blive det, hvis der ikke er nogen arbejdspladser der gider at ansætte dem? Måske er de anderledes, men jeg ved, at mange af dem er lige så gode som alle andre. ”Dont judge a book by its cover” er et godt råd, til dem der mener at de ikke høre til i McDonalds. Men det er desværre det der sker i dag alt for tit. Derfor synes jeg, at det er godt at have en arbejdsplads som McDonalds. Det er kæmpestort det McDonald’s gør, frem for det andre arbejdspladser tilbyder. Derfor synes jeg, McDonald’s er vindere. Både økonomisk og socialt.
Det er gratis at oprette en konto