2.03 Politik i det senmoderne samfundDemokratiets udvikling fra firpartisystem til mange-partisystem.
rightDet hele startede i 1849, hvor det blev muligt at vælge folk til Rigsdagen, det vi i dag kalder Folketinget. Fra 1900-tallet og frem til 1973 var dansk politik domineret af de fire partier: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, og Højre (De Konservative). Illustrationen her over viser hvilken befolkningsgruppe de fire partier repræsenterede dengang. Kigger du nærmere på illustrationen, så kan du se at flere partier kommer til efter jordskredsvalget i 1973. Dette sker i takt med at samfundet udvikler sig fra det traditionelle- til det moderne- og nu det senmoderne samfund og man begynder at få ny viden fra andre steder end blot fra partiet og denne fra sine vælger. Dette er bl.a. via tv og radio, og fra de nye erhvervsgrupper der ligeledes opstår.
Baggrunden for værdipolitikken i dansk politiks udvikling.
Det er vigtigt at huske, at der er forskel på placeringen af de forskellige partier, når man snakker værdipolitik og ideologisk politik.Vi deler partierne op i venstreorienterede, midt orienterede og højreorienterede.
Værdipolitik er blevet og vil fortsat blive et større og større område i dansk politik, da vi som befolkning er blevet meget mere bevidst om hvad der sker omkring os. Både nationalt og internationalt. F.eks. Miljø og klima, global opvarmning, flygtninge, kriminalitet, ulandshjælp osv. Disse områder giver større bekymringer, derfor ligger befolkningen også mere mærke til de enkeltes partiers politik på disse områder. Det kan også afspejles på de seneste valgkampe og debatterne i dansk politik, der ofte handler om miljø, uddannelse, strengere straffe eller indvandring for ikke at glemme tidens helt store omdrejningspunkt COVID-19. Det er værdier og emner vi som danskere vægter højt i samfundet og derfor er det også det vi sætter krydset efter i dag.
Det er gratis at oprette en konto