1 / 3 sider - klik for at bladre

Urbanitet og modernitet i København i 1800-tallet

Det er gratis at oprette en konto

Urbanitet og modernitet i København i 1800-tallet er en historie-opgave fra 2021 til 3.g el. lign. Fylder 3 sider (719 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 28. juni 2026.

Opgaven beskriver den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888, dens formål og succes. Den redegør for Københavns byudvidelse og infrastruktur i anden halvdel af 1800-tallet, herunder sløjfningen af voldene og befolkningstilvæksten. Endvidere behandles baggrunden for koleraepidemien i 1853 og de efterfølgende hygiejneforbedringer.

Redaktørens vurdering
7 God
Solid beskrivelse af den Nordiske Industriudstilling og Københavns byudvikling i 1800-tallet. Giver svar på flere historiske spørgsmål om urbanitet og modernitet.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • 1800-tallet
  • byudvikling
  • industrialisering
  • infrastruktur
  • koleraepidemi
  • københavns historie
  • nordisk industriudstilling 1888
  • urbanisering

Beskriv den Nordiske Industri- Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888. Hvad var formålet med udstillingen?

I 1888 blev den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København den største og mest omfangsrige udstilling, der nogensinde er afholdt i Danmark. Den bestod af over 5.600 udstillere fra både Danmark, Sverige og Norge. Derudover godt 450 udenlandske (ikke-nordiske), som til sammen udstillede i titusindvis af alle mulige varer og produkter til fremvisning, promovering og oplysning. Industriforeningens planlægning af udstillingen gik tilbage til 1883. Der var i alt 138 udstillingsdage, der strakte udstillingen over sommermånederne i 1888, fra 18. maj til 2. oktober.

Billede af den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København.

Der var nogle uenigheder omkring formålet med udstillingen. Selv efter at arrangementet var blevet en succes.

Uenighederne skyldtes, at en mindre gruppe arrangører med Philip Schou i spidsen opfattede udstillingen som et specielt kunstindustrielt foretagende. Et flertal i udstillingskomiteen delte ikke den samme holdning, som Schous gruppe havde om kunstindustriens vigtige samfundsmæssige betydninger.

Succesen var til gengæld mærkbar.

Det skyldtes, at den grundlæggende historie om udstillingen var god, altså alle sluttede op om en fælles sag. På trods af at den politiske dagligdag var præget af fjendskab mellem Højre og Venstre. Dertil kom, at de toneangivende europæiske lande deltog som udstillere. Det var et stort skulderklap til lille Danmark, som ikke havde kunnet forvente det.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver