Solen stod klart på himmelen. Louise rullede bilvinduet ned og man kunne dufte den klare sommerduft af blomster. Men blomster var ikke hvad hun havde i tankerne. Det var en opringning fra dagen tidligere, som gjorde, at hun nu sad på landevejen på vej ned til sin far. En læge havde ringet og fortalt at hendes far ikke havde mange dage tilbage. Han havde haft kræft i snart et år nu, og det var ikke lykkedes at fjerne knuderne i lympesystemet, så kræften havde bredt sig. Louise blev dog alligevel overrasket over nyheden. Mens hun sad der foran rattet, fyldtes tankerne alene af lægens ord.
“Ked af det, din far, bredt sig, ikke mange dage tilbage... dør.”
Dør. Det var ikke til at forstå at det allerede var kommet dertil, hun havde altid husket sin far som en frisk mand, så det lå langt fra virkeligheden, at han snart skulle dø.
Det er gratis at oprette en konto