Genre: Det er en novelle, fordi der ikke er mange personer med. Teksten er også meget simpel, og har kun en konflikt.
Tema: Sorg, fred, angst
Sorg: Jeg-fortælleren har det dårligt. Teksten ender på en måde ulykkeligt, da storsøsteren og lillesøsteren med tiden bliver adskilt fra hinanden.
Fred: Fordi lillesøsteren opnår en form for sovefred. Det fik hun da hun blev ved at fortælle hendes mor hvad det var storsøsteren gjorde.
Angst: Fordi storsøsteren er bange for noget, da hun ikke vil sove og gerne vil have Helene forbliver vågen med hende.
Fortællertype: Teksten er skrevet i en jeg-fortæller form.
Tid: Novellen strækker sig over flere år.
”Forstår du, allerede dengang kunne jeg ikke overgive mig.”
”For du ved jo godt at jeg altid har kolde hænder selv, og det har jeg den dag i dag.”
De blå øjne, der bliver mere blålige med årene.
Personkaretiristik:
Storsøster: Er jeg-fortælleren i denne tekst. Hun bor med hendes mor, mors kæreste og lillesøster. Pigen har det dårligt med mørket på en måde. Hun er bange for noget, og vil ikke være alene når det er mørkt. Afhængig af sin lillesøster. Hun er stædig.
Lillesøsteren: Vokser op i samme værelse som hendes søster. Hun havde tynde og stærke ben, og langt hår. Helene har lysebrunt hud og store øjne. Storesøsteren gav hende aldrig lov til at sove i fred, og blev træt af det til sidst. Man kan se lillesøsteren på 2 forskellige måder. Man kan både se hende som den gode, men også som den onde. Hun kunne være den gode, fordi hun ikke mente noget ondt i at få storesøsteren flyttet til et andet værelse. Men man kunne også se hende som var hun den onde. Det kunne være at hun brugte sine blå øjne til at få folk til at få ondt af hende, men når hun var sammen med storesøsteren kunne det være at hun gav hendes kolde blik.
Det er gratis at oprette en konto