Vi kender alle følelsen af, at ville skabe et harmonisk liv uden forstyrrelser. Søgen efter fred lykkedes ikke ved hjælp af den oprindelige plan, derfor mærker man skuffelsen, når det ikke fungere, som man havde forestillet sig. Netop dette oplever ægteparret i novellen Muldskud, som er skrevet af Henrik Pontoppidan under det moderne gennembrud. Ægteparret prøver at leve det perfekte liv, men bag facaden gemmer der sig nogle problemer, som selv ægteparret har svært ved at indse.
I novellen starter vi med at høre om den store og meget flotte villa, som ægteparret bor i. Huset ligger væk fra bylivet, og lever op til ægteparrets drøm, idet de selv beskriver det som deres eget lille paradis. ”Et virkeligt lille jordisk paradis i hvilket ikke let nogen Mislyd af Verdens Tummel eller nogen Mindelse om Livets jammer og Elendighed skulde kunne trænge forstyrrende ind” (s. 1 L 12-13). Her får vi også hurtigt indblik i, at villaen er langt væk fra bylivet, og der her er tale om et par, som ønsker at isolere sig. Novellens handling er baseret meget på den verden, som ægteparret lever i nu hvor de nærmest, som tidligere beskrevet har isoleret sig og lukket helt af til samfundet. En dag oplever ægteparret så et brud på freden, som er et sandt mareridt, da de en dag opdager en hængt vagabond i et træ beliggende i deres store og meget flotte have. Efter dette ændrer ægteparret syn på, hvilken verden de har forestillet sig, de har levet i.
Det er gratis at oprette en konto