Jeg sad i en campingstol foran bålet. Jeg var ved at vågne op fra min berusede sovende tilstand. Solen var ved at stå op, og jeg kunne høre fuglene synge. Pulsen dunkede i min krop, jeg havde ondt i hovedet og var stadig ekstrem fuld. Jeg kunne høre stemmer, men ikke nogen jeg genkendte. Pludselig hørte jeg en ny stemme, en stemme som jeg genkendte med det samme. Det var Jens’ ex kæreste. Monika. Hende der gik i gummisko, og snakkede om dødstaten Texas. Jeg spurgte hvad hun lavede her, selvom jeg godt vidste det. Alle der sad foran det bål, var her for at drikke sig fulde eller ryge sig skæve. På flugt fra virkeligheden, bare være bekymringsfri i et lille stykke tid.
Monika satte sig hen til mig. Hun rakte mig en øl. Jeg åbnede den og tog en slurk. Vi talte om hende og Jens. Hvad der gik galt, og hvorfor hun forlod ham så pludseligt. Imens hun fortalte om det, fik jeg lyst til at gøre det samme med Stine. Jeg har faktisk villet slå op med Stine i lang tid, jeg ved bare ikke hvordan. Hun fortjener bedre end mig. Monika spurgte hvad jeg gik rundt og lavede. Et kort øjeblik overvejede jeg at fortælle hende alt. Hvor dårligt jeg har det, at jeg aldrig er på studiet, og er blevet en sølle misbruger. Heldigvis reddede min sunde fornuft mig. Jeg fortalte hende at det gik rigtig godt, at jeg stadig var sammen med Stine, og studiet var et hit. I håb om at ikke blive gennemskuet og afsløret. Monika vidste godt Jens var jaloux på mig, så selvfølgelig hoppede hun i med begge ben. Jeg vidste også godt Jens var jaloux på mig. Sådan havde det altid været, men lige nu er det mig der er misundelig på Jens. Han er en skibums, som flyver rundt på ski uden bekymringer og væk fra virkeligheden.
Det er gratis at oprette en konto