I min fortolkning og analyse af digtene ”Morgen” fra digtsamlingen ”Fribytterdrømme” skrevet af Tom Kristensen i 1920 og ”Tidlig Morgen” fra digtsamlingen ”Kællingedigte eller lykkelig kærlighed” skrevet af Jens August Schade i 1944, vil jeg komme ind på områder som digtets stemme, sproglig analyse og digtets komposition. Jeg vil sammenligne fortolkningerne og lægge stor vægt på sansninger og tanker omkring forskellige opfattelser af en tidlig morgen.
For nogle er de dejlige, opvækkende og livsbekræftende. For andre er de forfærdelige, dødbringende og noget som ikke burde være til. Morgenerne. Noget som altid vil være der, om vi så vil det eller ej. Findes der noget, som kan spænde så langt? Noget som kan gå så meget fra den ene yderlighed til den anden, alt afhængigt af om det er en grå og trist mandag morgen, eller en solrig og fuglefløjtende lørdag morgen? Nogle mennesker elsker dem, om det så er mandag eller lørdag, der er tale om, mens andre aldrig vil lære at affinde sig med dem. Det første digt jeg har læst, som er skrevet i 1920 af Tom Kristensen, består af 10 strofer, som hver rummer 8 verslinjer. Enderim er der masser af, men ikke i noget specielt system. Digtet beskriver hvordan en September-, December-, Marts- og Junimorgen opfattes. I de 4 første strofer beskrives morgenerne med hver sit tillægsord, som ”klar septembermorgen” (strofe 1) ”kold decembermorgen” (strofe 2) ”martskold, sludfuld morgen” (strofe 3) ”sølvbleg junimorgen” (strofe 4), som hver giver et indtryk af vejret i de forskellige måneder. Generelt er der brugt mange tillægsord i hele digtet, som gør, at digtet er meget beskrivende, og man kan næsten ikke undgå at se morgnerne for sig.
Det er gratis at oprette en konto