Billederne i tekst 5 viser en meget god beskrivelse af hvordan transport forholdende var i Danmark ved 1900 tallets begyndelse. Ford kom på banen med hans første bil i 1907, hvor det ikke blev til en så stor success – dog var der nogle som mente, det kunne være en god ide at have en motoriseret måde at komme frem på, og dermed blev ideen udbredt, de første 5 år var det kun de aller rigeste som havde råd til at købe en, så derfor var markedet meget lukket og det var svært at få nye kunder. I 1914 brød første verdenskrig ud og det betød at Ford fik endnu mindre eksport ud af da det meste af europa var i krig. Efterkirgs årene fra 1918 og op til 1925 gav en enorm økonomisk oplyftning og der blev flere penge end der havde været før så derfor steg salget af biler (dengang automobil).I 1928/1929 sker der et børskrak på Wall Street i USA og økonomien over hele verden går ned af bakke så igen bliver det svært at have råd til at have en bil. Da Nazisterne kommer til magten i 1932, begynder der at ske store omvæltninger på transportmarkedet – ikke alene i Tyskland men også i USA/England hvor de begynder at bruge biler og lastbile til at transportere ting i større og større mængder. I Europa blev der flere og flere bilproducenter og det samme skete i USA. Biler blev mere hvermands eje og den tidligere status som ”rigmands” symbol blev fjernet.Ved slutningen af anden verdenskrig ser verden hvor meget den egentlig har brug for biler, på det tidspunkt er der udviklet hurtigere og stærkere biler som kan køre mere på literen end de gamle. Her kommer så et nøgleproblem; Hvad hvis man løber tør? Efter krigen blev de lande hvor der forkommer olien naturligt, meget rige pga alle lande havde nu mangel på benzin og olie. Efter krigen steg produktionen af olie, biler, transport midler og benzin kraftigt da alle lande havde brug for det fordi det kunne effektivisere en produktion, et byggeri – ja, stortset alt. Den kolde krig åbenede op for flere muligheder, det galdt om at være bedst, hurtigst, størt osv derfor fik videnskaben et ordentligt indpust da man skulle komme først. Forskningen inden for de forskellige områder blev væsentlig forstørret og det gik hurtigere med at komme frem til nogle nye produkter som var bedre.Nu til dags har næsten alle råd til en bil, dem som ikke har er ofte studerende eller folk som lige er flyttet hjemmefra. Bilen er ikke blevet en luksus mere, der er blevet et nødvendigt transportmiddel, ligesom en hestevogn var for 100 år siden. Dengang havde man visioner om, at man en dag ikke skulle bruge heste mere og kunne blive trukket af en motor – i dag har vi stadigvæk visioner, de er bare ændret i forhold til tidsånden, i dag tænker vi mere på miljøet, hurtigt og fremforalt økonomisk. Det er nemlig de samme ting som fraholder os fra at have store biler og ”fremtidsbiler” som det var dengang bilen først blev lanceret. Alt nytænkning koster og skal man være på forkant med udviklingen skal man være parat til at betale.Da transport er så vigtigt i vore dage sammenlignet med den gang, er der nogle firmaer som er villige til at poste penge i forskning og/eller købe nogle af de ting forskerne kommer op med. Det er til dels også på gund af at den private sektor driver meget mere end den gjorde for 100 år siden, der kom de fleste af de større arbejdspladser fra staten. Så derfor var der ikke det helt store behov for at forske i bedre ting da man ikke havde nogle af skulle konkurencere imod.TransportSer man på hvad transport har gjort for samfundet kan man roligt sige at det har revulotioneret det. I 1900 var det meget unormalt at man besøgte sin familie hvis den boede i andre byer eller længere væk. Der var lang transport tid og man havde arbejde man skulle færdiggøre, før det overhovedet var en mulighed. I dag, pga biler/fly/tog er transporttiden blevet væsentlig forkortet og vores arbejdsdage er blevet mere synkroniserede, mange har et ”normalt” 8 til 4 job hvor man ikke behøver at lave noget der hjemme bagefter, det vil så sige at, man har meget mere fritid til at lave de ting, man gerne vil på en normal ugedag, hvor man i weekenderne har helt fri – hvilket var uhørt i 1900.Vejnettet er også en ting som er blevet forbedret væsenligt, dengang ville en ”god” vej være en grusbelagt uden mudder. I dag ville det være helt utænkeligt da vi er vandt til at vejene er belagt med asfalt og for det meste er plane og dermed behagelige at køre på. Der er mange rige personer som har tilbudt at ”give” en vej hvorimod at få den opkaldt efter sig hvorpå staten/kommunen har indvilligiet. Der er lige som blevet den moderne måde at bleve husket på, det er svært at lave et bygningsværk og så bagefter blive husket for det. Det kræver en abnornt kreativitet og så skal verden anerkende dig som hoved arkitekten bag det.Vejnettet og generelt transport er nok en af de grunde til at verden bliver globaliseret i den grad som den er dag. Man kan på ingen tid komme i kontakt med nogle som bor i USA eller Japan, skal man havde fragtet ting kan man også få det gjort på under en dag hvis man er parat til at betale. Verden er blevet rykket tættere sammen, alle kan komme i kontakt med alle og kulturer lever op af andre. Problemet der så er forbundet ved den globalisering af markedet kan være konkurence, i sig selv er det ikke et problem, men for dem som ikke har penge kan det blive et. De forskellige firmaer prøver at få prisen så langt ned som muligt og det går i nogle tilfælde ud over kvaliteten af det man får.Sammenligner man med den gang og så det konkurrence aspekt der er i dag får man slet ikke det samme billede, den gang havde man ikke på samme konkurrence da der kun var en måde at køre det på. Konkurrence er noget vi i dag ser som en nødvendig da det skaber bund for nogle ting biver bedre og billigere, den gang var der næsten monopol og derfor var konkurrencen helt uden af billedet da man slet ikke tænkte i de baner.Hvor kan det så lede i fremtiden?Ifølge tænketanken (Bestående af: George Muellner (Boeing), Mike Benzakein (GE Aircraft Engines), Adam Brown (Airbus Konsordium), Mark Moore (NASA), Burt Rutan (Privat) og Paul MacCready (Miljø)) omtalt i tekst 10 vil der inden for relativt få år ske de første store ændringer inden for transport industrien. Den første vil være et revulotionerende fly som vil være hurtigere, mere miljørigtigt og mere økonomisk. Problemet med den teknologi de omtaler er at den koster for meget, og det er der ikke nogle virksomheder (som primært beskæftiger sig med transport) som gider at betale da ideen ikke er færdig udviklet. De vil ikke få fuldt udbytte ud af det plus deres budget ikke kan klare de store fejl hvis der sker nogle utilsigtede fejl, derfor er det ofte militæret som har meget at gøre med flyindustrien da de kan havde nogle interesser inden for det felt. Skal man have noget af det der bliver omtalt i artiklen, skal man have mange penge til at poste ind i projektet da forskerene skal bruget meget tid, dyre maskiner og forske i hvadfor nogle materialer der skal bruges.Længere ude i fremtiden vil de fremskridt som vi har gjort i dag nok blive set tilbage på som noget der var lige så gammeldags som det vi nu ser som 1900. De ting som bliver udviklet i dag kan meget vel bliver set som science fiction til nogle, men skulle det en dag ske at man finder lige det materiale man har gået og ledt efter, kan det meget hurtigt blive omdannet til virkelighed f.eks med det fly hvor man mangler et godt materiale at lave kabinen i. Finder de lige finde det materiale og til en rimelig pris vil de forholdsvis hurtigt kunne blive sagt i produktion.Computere har også ændret historiens gang væsenligt, det er hovedsageligt derfor vi har muligheden for at flye i et F16 fly (eller en andet højhastighedsfly). Uden computere ville de simpelthen styrte ned. Computere spiller også en stor rolle i planlægningen og i det daglige liv, uden det ville mange havde problemer med at organisere store møder eller projekter. Efterhånden som der bliver forsket mere og mere i computere, bliver der også stræbet på at lave kunstig intelligens. Kommer vi der til hvor vi kan næsten ”kopiere” menneskets evner ved brug af hjernen kan vi sætte maskinerne til mange ting – ikke blot de simple opgaver de har lige nu men også nogle meget sværere som vil kræve at de skal tænke selv. Vi ville være i stand til at sætte dem bag rattet på en lastbil og så sende dem ud med varer – velvidende at på nogle punkter vil de være bedre en rigtige chauffører af kød og blod. De ville ikke skuler have søvn, mad og heller ingen løn. Ja det lyder jo næsten for godt til at være sandt.Men betyder det så at vi bare skal udvikle videre uden at tænke på samfundet?, Nej. Hvis vi får mekaniseret hele produktioner og transporter vil der jo ikke være noget arbejde til den den almene dansker og han vil have et problem med at forsørge sin familien da han ikke har en fast indtægt. Har man den derimod, som en hjælpecomputer (som blev foreslået i artiklen) vil man ikke gøre ham arbejdsløs, nej tværtimod, man ville hjælpe ham sikkershedsmæssigt. En rigtig chauffør vil stadigvæk havde en fordel over en maskine – erfaring og improvisering. Derfor vil han nok være bedst til at håndtere en krise situation for det kræver man hurtigt gør noget aktivt.Afhængighed?Hvis vi forestiller os at truslen om terror bliver til virkelig og de fårmår at sprede en virus i vores computere, den bliver spedt og på et bestemt tidspunkt går der mange computere ned. Det vil skade hele vores infrastruktur – tog, fly, trafik og almindelig firmaet. Selvfølgelig har de fleste lavet en backup af deres data så det kan hurtigt kopieres tilbage igen, men på det tidspunkt vil der være en meget stor mængde information vi ikke vil have adgang til og vi vil næsten være ude af stand til at kommunikere med omverdenen. Det scenarie vil være skræmme scenariet i dag, ser vi tilbage på 1900 kan det slet ikke samlignes da der ikke var noget ”centralt” der styrrede alt kommunikation og transport. Den centrale der var den gang kan også være staten, men for at den almene bonde i Jylland for at vide at der er sket noget i københavn kan fejlen meget vel være rettet. På den måde har vores hurtige udvikling været dårlig da vi ikke rigtigt har set på hvad-nu-hvis, fordi går det galt, så går det rigtigt galt, fordi i dag er kommunikation nøglen til næsten alt. Hvorimod den gang havde man slet ikke problemet med at være så afhængige af andre da man holdt sig meget tæt på sin hjemegn hvis man kunne.Problemer? Nu?Billede 2 fra 2003 viser perfekt hvad andre problemer der kan være ved den massive udvikling. Køen her er ikke noget man ser sjældent der sker hver dag og på bestemt tider og steder. De steder har ofte høj koncentration af beboere som skal på arbejde på samme tid. Skulle der så ske et uheld vil det sløve trafikken endnu mere. Samtidig har vi jo medierne – mange mener de kan være noget så irreterende fra tid til anden, men på den anden side kan vi heller ikke undvære dem. Alle kan få meget at vide i dag og det er kun et spørgsmål om hvordan vi vil det. Der findes aviser, TV Avis og internettet som alle prøver at give så mange oplysninger som muligt og så objektivt som muligt. Den gang var der kun 1 avis, måske en lokal avis hvis man har heldig. Problemet var så, at det ofte var fagforeninger som betalte, og derfor var aviserne meget farvet af den holding.
Det er gratis at oprette en konto