Der er mange former for fattigdom, dem der lever på gaden af andres skrald. Men selv om man ikke er fysisk truet på sin eksistens, kan man lide af afsavn på en række andre områder. Når man fx på grund af lav indkomst og dårlige forbrugsmuligheder eller andre begrænsende faktorer, til transportmidler, ikke engang en liter mælk, ikke kan deltage i hverdagslivet og i samfundet som hovedparten af andre, kan man i en vis forstand tale om, at man er fattig i forhold til sine omgivelser. Så længe der er forskel på indkomsterne i et samfund, vil man i praksis altid kunne identificere en relativ fattigdomsgruppe. Og det er selvfølgelig det største kritikpunkt mod en relativ fattigdomsgrænse. For selv i et rigt samfund, vil der være nogen, der har mindre end andre. For børn viser fattigdommen sig f.eks. ved, at de ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter som sport, og gå i fritidshjem på lige fod medkammeraterne, en jul uden julegaver og julemad er der også rigtig mange børn der oplever. Der er intet præcist antal på hvor mange fattige der er i Danmark, da vi kun ser dem der lever på gaden som fattige, men der er jo som sagt den skjulte fattigdom, som har et hjem, men ikke har penge til at leve for. De nyeste indkomststatistikker, målt efter EU’s standarder, at 490.000 danske statsborgere lever under grænsen for relativ fattigdom, svarende til 11% af alle skattepligtige indtægter. Populært sagt er hver tiende dansker fattig, lever med en årsindtægt på under 95.280 kr. Med andre ord: 1 ud af 10 mennesker du møder på din vej gennem byen og livet er fattig
Det er gratis at oprette en konto