Carl August Lorentzens fængselsflugt og viljestyrke

Tusind tak for at gøre min flugt så nem, jeg undrer mig nu stadig over, hvordan i ikke kunne høre mig liste rundt om natten, i flere måneder. Men lad mig nu forklare. Det hele starter natten op til min fødselsdag,

hvor jeg stjæler skeer fra kantinen og nåle fra sylokalet. Når jeg har dem, begynder jeg at grave et lille hul ind til fængslets indre vægge. Jeg begynder bagved den lille kommode der hænger på væggen. Det graver jeg på i 3 uger, hver evig eneste nat og pauser det holder jeg ingen af. Men efter jeg kommer igennem, begynder det dårlige arbejde, nemlig at kravle inde i fængslets vægge, der var varmt, lugtede og der var rotter. Men jeg vidste, at jeg kun ville komme tættere på friheden. Forenden af gangene der løb inde i væggene, lå pulterkammeret. Jeg kom derind ved at løsne to trin på trappen, som skaber et hul jeg kan klemme mig selv igennem. Men faktisk var det sværeste ved det hele, at jeg skulle lave nøgler ud af jernskeer som kunne åbne pulterkammeret, hvor der ligger skovle og hakker. Dem bruger jeg til at lave en 18 meter lang tunnel under fængselsplænen. Når jeg kommer ud af min tunnel, kravler jeg bare over hegnet uden problemer, og lige ud i friheden. I har nok allerede læst min lille julehilsen, og spekulere over hvad dens mening er, men jeg vil gerne forklare det. ’’Hvor der er en vilje, der er der også en vej’’ det jeg mener er, at hvis du virkelig vil noget og tror på noget, så kan man sagtens finde en vej til at få succes i det. Noget jeg synes vi alle skulle leve efter. Den sætning er noget af det eneste der motiverede mig til at prøve at flygte, eller selvfølelig også Lona, bare duften af Lonas hår da jeg mødte hende dagen efter jeg var sluppet ud, var som den første dag i sommeren, det var bare ubeskrivelig glæde. Og hvis i nogensinde fanger mig, vil jeg gerne have at i blander Lona udenom. Hun er fuldstændig uskyldig, og det er mig der opsøger hende. Det er fuldstændig ubeskriveligt at kunne bevæge sig rundt ude for fængslets mure, i dag spiste jeg et wienerbrød, Ja, Et wienerbrød og det smager bedre end jeg husker. Har også gået lange ture på stranden, så jeg kunne mærke den friske luft ramme mit ansigt. Men du kan lige så godt glemme og finde mig, fordi i finder mig aldrig, og jeg skal aldrig ind og være omringet af fængslets fire mure igen. Og husk hvor der er en vilje, der er der en vej.