To drenge der var brødre, fordi de havde samme forældre, havde des- uden en onkel til fælles der en skønne dag fik fjærnet et ben. Af den grund steg drengenes interesse for denne onkel sa? stærkt at forældrene mente at ma?tte berolige dem med en videnskabelig forklaring. Onkel havde en dag revet hul pa? sin storeta?, og gennem hullet var der krøbet en masse dyr op i hans ben, nogle dyr der rigtig nok var sa? sma? at man sletikke kunne se dem, og som far kaldte bakterier og mor baciller, hvorfor storebror foretrak at kalde dem bakciller, mens lillebror kaldte dem batterier. Disse løjerlige dyr krøb op igennem benet ad en rød stribe, og det gjaldt om at save benet af før de na?ede ind i kroppen for sa? ville onkel dø. Nu levede han og havde fa?et kunstigt ben og det var sa? godt som et rigtigt ben, og dermed mente forældrene at drengene var beroligede.
Pa? bare fødder kom en lille dreng rendende ved siden af en hest for en vogn, ti han ville undersøge hvordan en hest der dog havde fire ben alligevel bar sig ad med at løbe. Derfor glemte han at undersøge hvor- dan han selv bar sig ad med at løbe, og pludselig rev den ene storeta? al den følelse han havde i kroppen til sig, og han hoppede omkring pa? et enkelt ben og sagde oooh!, mens han forvred sit endnu meget lille an- sigt, der aldrig skulle blive større. Fra den dinglende storeta?, der sand- synligvis var stødt mod en skarp sten, faldt en tung dra?be blod ned i den nærmeste rendesten – netop som to store drenge kom forbi.
Det er gratis at oprette en konto