Analyse af H.C. Andersens 'Danmark, mit fædreland'

H.C. Andersen har skrevet sangen, ”Danmark, mit fædreland”. Sangen er skrevet i 1850. Sangen er derfor skrevet i romantikken, som var en tid, hvor tingene blev set med ”forelskedeøjne”. Man kan sige, at hvis en maler skulle lave et maleri af en bonde og hans ko på marken, ville bonden blive unaturligt smuk, koen ville blive fed og frodig og marken ville bliveunormalt grøn med smukke blomster. Altså blev der nok pyntet lidt på den kedelige sandhed idenne periode, så tingene virkede lidt mere fantastiske.Sangen er skrevet i gammelt sprog og er meget pænt formuleret. Alligevel er det også skrevet, så alle forstår det. Jeg tror det skyldes, at denne sang netop omhandler det at være dansker. Det at være født i Danmark og være stolt af sit fædreland. H.C. Andersen nævner Dannebrog, en ting som vi danskere er specielt stolte af, da det dalede ned fra himlen under et slag vedLyndanise i Estland. Fra denne dag, den 15. juni 1219, blev det sagt, at så længe Dannebrog blev holdt højt, ville danskerne og kristendommen sejre. Sangen handler om nationalitet og netop derfor er det også vigtigt, at der skal være denne fine balance mellem det pæne sprogsangen er skrevet i, og som H.C. Andersen også plejer at skrive i, og så det normale sprog, so malle mennesker af alle klasser, forstår, da det jo berører hele nationen. Sangen er delt op i 4 strofer, med 8 vers i hver strofe. H.C. Andersen starter i første strofe medet skrive ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går; du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når”. I sidstestrofe nævner han det igen, dog er det her i datid. ”Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg harhjemme, hvor jeg har rod, hvorfra min verden går, hvor sproget er min moders bløde stemme, og som en sød musik mit hjerte når”. De to strofer i midten handler først om den danskesommer og så skriver H.C. Andersen meget om Dannebrog og om hvordan Gud gav os flaget oggav os denne følelse af stolthed igen. Her vil han gerne sige, at hvis bare vi er stolte over vortland, så sejre vi, for når vi er stolte over Danmark, står vi sammen i et fællesskab, og så sejre visammen. I femte vers i hver strofe skriver H.C. Andersen ”du danske, friske strand,” og i sidstevers i hver strofe skriver han ”dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!”. På den måde holderhan en linje igennem sangen og disse to vers skaber et omkvæd i sangen. Hele sangen er meget positiv og der fremstår ikke negative ord som sådan. Disse to vers jeg har nævnt foroven, er meget positive og fortæller meget fint, hvordan H.C. Andersen føler omvort fædreland.