Jeg husker tydeligt den dag, den dag i børnehaven hvor jeg fik mit ar i panden, jeg husker det tydeligt. Jeg var lige blevet fem år hverken mere eller mindre så det vil sige, at jeg gik i børnehave. Jeg husker det tydeligt vinteren kom nærmere og nærmere, stuen blev pyntet op med alle de fantastiske juleting, samt drillenissen, den vi alle ønskede at få med hjem.
Jeg var gået udenfor havde fået flyverdragten, vinterskoene og elefanthuen på, alt var som det skulle være, der var intet der skulle se ud til at, gå galt.
Sveden kom løbende langt ned ad ryggen, da jeg havde alt det varme tøj på.
Jeg blev mere og mere klam og klistrede og fugtig, jeg blev ved med at kæmpe imod varmen indtil jeg gav op, jeg kunne ikke holde det ud mere. Jeg vidste, at jeg havde fået tydeligt besked på, at alle skulle vente med at gå ud indtil alle, var klar.
Jeg kæmpede, men endte med at give op. Men nu var jeg ude. Verden lå åben lige ud for mine fødder, eller det vil sige børnehaven, jeg kunne gøre lige præcis hvad jeg ville, jeg lukkede alt ude ingen kunne trænge igennem mig. Heller ikke den lidt overvægtige, halv sure og halv irriterende pædagog som altid lugtede, af ulækker klam kaffe ud af munden og hvis det ikke var det hun lugtede af, så lugtede hun at ostemadder med en klat syltetøj fra den store 1 Kg syltetøjspand.
Det er gratis at oprette en konto