Identitet: at forme sig selv i en verden af forventninger

Verden udenfor prøver at skabe dig

Forme dig

Ændre dig

Eller blot FORSTÅ dig

Man prøver at høre til

Prøver VIRKELIG

At passe ind

Uden at forsvinde

Helt

I mængden

Vi ligner snart hinanden

Elev, Slagelse Gymnasium

Jeg har brug for at mærke

Føle

Hvem jeg er

Hvem er jeg?

Min identitet er blevet krænket

Smadret til ukendelighed

Den er ikke længere fastlagt

Man har brug for at føle

Sig selv

Nogle gange

Er det bedst at lade lungerne fylde

Med alt du har mistet

De spørger dig

Hvem du er

Er du?

”At være eller ikke at være”

IDENTITET

.

Vi har ofte så travlt med at bekymre os om andres liv, andres måde at leve på og hvordan de klarer de forhindringer de møder, at vi glemmer hvem vi er. Vi føler vi kan overskue alting, at vi kan overtage andres ansvar. Vores liv begynder at krakelere foran os og vores verden forsvinder. Spejlbilledet er ikke længere dig – det er måske en du kunne have været, eller en du vil være. Din mor måske? Nogle føler sig så presset til at følge i deres forældres fodspor, at de forvandler sig til små kloner af dem. De snakker som dem, går som dem, bliver dem.