Forsøg med natron og reaktionsskemaer

https://www.angelfire.com/pro2/costergaard/da/side1.htm

FORSØG MED NATRON

________________________________________________________________________________

___________

________________________________________________________________________________

Indholdsfortegnelse

Forsøgets formål:3

Teori:3

Materialer:5

Fremgangsmåde kvalitativ undersøgelse del 1:5

Fremgangsmåde kvalitativ undersøgelse del 2:5

Fremgangsmåde kvantitativ undersøgelse:5

Databehandling kvalitativ:5

Databehandling kvantitativ:6

Beregninger7

Usikkerheder og fejlkilder8

Diskussion:8

Konklusion:8

Forsøgets formål:

Formålet med forsøget er at se, hvilke af de fire nedenstående reaktionsskemaer der er det rigtige. Dette gøres både ved en kvantitativ undersøgelse, hvor afvejet natron ophedes, og dels ved en kvalitativ undersøgelse, hvor flere af reaktionsprodukterne påvises.

(1) NaHCO3(S)? Na2O(s) + H2O(g) + CO2(g) (ikke afstemt)

(2) NaHCO3(S)? NaOH(s) + CO2(g) (ikke afstemt)

(3) NaHCO3(S)? Na2CO3(s) + H2O(g) + CO2(g) (ikke afstemt)

(4) NaHCO3(S)? Na2CO3(s) + NaOH(s) + H2O(g) + CO2(g) (ikke afstemt)

Teori:

Alle grundstoffer vil gerne have otte elektroner i yderste skal eller to, hvis man kigger på helium, hvorledes de vil have ædelgasstruktur og således udfylde oktetreglen. For at få otte elektroner i yderste skal, skal grundstofferne optage eller afgive elektroner, hvilket gøres ved såkaldte ionbindinger, hvor eks. to grundstoffer går sammen og deler elektronerne, så de begge får 8 elektroner i yderste skal. En ionforbindelse, som er den stærkeste binding mellem grundstoffer der findes, kaldes også salte. Disse ionforbindelser, som består af ionbindinger mellem de forskellige ioner, sidder i et iongitter. Et iongitter kan sidde sådan, da forbindelsen mellem ionerne er tilstrækkelig kraftig. Når ionforbindelserne eller bindingerne brydes, vil ionegitteret således også brydes. Dette vil resultere i, at ionerne igen vil være i stand til at bevæge sig frit rundt.