Ulighed og etnicitet i Danmark

I Delopgave C bliver vi stillet overfor følgende figurer og tabeller:

Tabel 1 viser andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med at foretage en ungdomsuddannelse, fordelt på uddannelse type, skoleåret 2002/2003. Tabel 2 påviser hvor mange af dem der er i beskæftigelse, hvor tabel 3 viser den disponible indkomst for 25-59-årige i 1991-2001. Til sidst bliver vi præsenteret for Ginikoefficienten som i dette tilfælde påviser udviklingen i uligheden i de disponible indkomster blandt 25-59-årige.

Det bemærkelsesværdige ved tabel 1, er de høje tal fra indvandrere fra ikke-vestlige lande som viser at ca. 51% af dem ikke er i gang med en uddannelse. I tabel 2 er det også iøjnefaldende hvor lidt af de indvandrere som formår at færdiggøre deres gymnasiale uddannelse. Tallene siger altså, at hver anden indvandrer fuldfører gymnasiet, hvor de resterende derimod springer fra og går fra at modtage SU til kontanthjælp. Dette styrker ikke det danske arbejdsmarked. Det påviser figur 1 også. Der observerer man hurtigt hvor høj danskernes indkomst er i forhold til indvandrendes. Ginikoefficienten påviser altså, at indvandrende har markant lavere indkomst end danskerne. Der kan derfor udledes en sammenhæng mellem tabellerne og Ginikoefficienten; Der er langt flere indvandrere der ikke fuldføre deres uddannelser i forhold til danskerne, og dette medfører til lavere indkomst for indvandrende, da det er særdeles svært at få et godt job med ingen uddannelse. Men i dette tilfælde kan man også se det ud fra et større perspektiv. For kravene til uddannelse og kompetencer er blevet tårnhøje i det moderne, globaliserende samfund. De fleste job i dag indebærer en form for kundekontakt, ansvar for processer og krav om for eksempel at læse manualer på engelsk. Det har som konsekvens, at de dårligt uddannede nemmere falder igennem og rammes af fattigdom og i værst tænkelige tilfælde social eksklusion og stigmatisering. Her kan der fremkomme en sammenhæng mellem dokumentaren om ’’Dovne Robert’’ og indvandrendes situation. Indvandrende har svært ved at gennemføre det danske uddannelsessystem, og det resulterer i ,at de dropper ud og begynder at modtage kontanthjælp. Men her opstår et problem for det danske arbejdsmarked. Det er nemlig demotiverende for et individ, at få penge for ikke at yde noget. Derfor kan princippet sammenlignes med Dovne Robert dokumentaren, hvor Robert derimod havde de faglige kompetencer til et fornuftigt job, men derimod sprang fra i uddannelsen, og begyndte at modtage kontanthjælp for at slappe af og være derhjemme. Her opstår der et klart dilemma for de fleste kontantmodtagere, da det i længden faktisk bedre kan betale sig at være kontanthjælpsmodtagere i stedet for at have et 8-16 job hvor de i sidste ende modtager samme indkomst. Hvis indvandrerfamilierne også har børn træder børnepenge og boligsikring mm. Ind som en vigtig faktor. Set ud fra et liberalistisk synsvinkel betaler vi altså skat til folk som ikke gider yde noget til det den danske økonomi, hvor vi ud fra den socialistiske synsvinkel kan antage, at vi har et samfund som passer på de svage, så der eksempelvis ikke opstår for meget kriminalitet da alle modtager penge på den ene eller anden måde.