Racisme i Danmark: kunst og litteratur som debat

Tilbage i 2020 sad jeg derhjemme og så nyhederne. En sort mand var blevet myrdet af en politibetjent. Jeg kan huske hvordan jeg tænkte, hvordan kunne et andet menneske gøre sådan en brutal og voldsom forbrydelse og alt sammen på grund af en hudfarve? Hvad jeg heller ikke vidste var, at det var startskuddet på et af de største protester i det 21. århundrede. Selvom det hele foregik i USA, var det stadig vildt at tænke på at et så socialiseret og vestligt land som USA kunne foregå noget som dette. Det fik en til at sætte tankerne i gang

Findes der racisme i Danmark? Det er en debat der er oppe og køre og har været de sidste mange år. Nogle mener, at der slet ikke er racisme, hvor andre mener, at der er. Så er der selvfølgelig også dem der mener der er lidt hyggeracisme, men at det jo ikke skader. Diskrimination findes over det hele, om det er hudfarve, etnicitet eller sågar seksualitet, er der altid nogle der mener, at du er mindre værdig. Så at sige den ikke findes i Danmark er vel forkert. Man kunne godt argumentere for, om den er her i mindre eller større grad, men den er her i hvert fald og en måde vi kan sætte fokus på det, er ved kunst eller litteratur. Mange kunstværker, digte og andet litteratur har sat fokus på debatten om racisme. Et maleri af Nikkolas Smith viser en sort kvinde der står med et spejl og peger det mod politibetjentene, der står ved en protest i USA. Racisme er dog mig svært at forstå mig på, da vi alle er af det samme menneske og deler det samme blod, men alligevel har vi nogle der ser andre som mindreværdige. Vi kunne sammenligne det med et digt fra Holger Drachmann. I digtet engelske socialister, som omhandler fattige og deres dårlige levevilkår samt klasseforskellen, er der en del af et vers der lyder ”Lyset fra Vestens stolte Boutikker, Ilden fra Østens sorte Fabrikker”. Hvor vi kan se klasseforskellen og at lyset fra de stolte butikker kunne sammenlignes med den hvide race og ilden fra de sorte fabrikker kunne sammenlignes med de farvede racer. Selvom arbejderklassen leverer alt det hårde arbejde, får de ikke den fortjeneste de fortjener. Digtet handler også om opråbet på hjælp til fattige, som kan sammenlignes med, hvordan sorte har brug for vores hjælp. Hvordan politiet og andre autoriter føler sig hævet over dem og misbruger deres magt til fordel for deres racistiske handlinger. Det moderne gennembrud ligger meget af deres vægt på de tre k’er køn, klasse og kirke. Det er dog som om det har ændret sig til køn, klasse og subjektivitet. Det er nu ens egne tanker der spiller den store rolle om hvem man er, hvad man vil og hvem der er god og dårlig, kirken har mistet sin rolle. Racisme opfanges forskelligt og grænsen mellem hvad der er racistisk, er op til personen selv. Få ting er selvfølgelig konkret og kan ikke diskuteres, mens andre ting som for eksempels ens opfangning af racistisk adfærd eller bestemte ord er subjektivt. Vi kan også se at systemet spillede en rolle på klasseforskellen i det moderne gennembrud, på samme måde som strukturel racisme. Problematikken ved strukturel racisme er dog, at den ofte findes i det skjulte, i samfundets store ubevidste jeg, hvilket har fået den til at virke normal. Det er først når vi dykker ned og leder efter den, vi såfremt finder den. Et eksempel på dette kunne være at kvinder med tørklæde skal sende 60 procent flere jobsansøgninger end etnisk danske kvinder eller at folkeskolelærer har en tendens til diskriminere drenge med et mellemøstligt navn.