Romantikken: periode, litteratur og kunst

Efter en svær periode med tab af Sverige/Norge og bombardementet af København begynder romantikken. Romantikken er en periode, hvor kunstnere, digtere, i det hele taget folket og landet begynder at overdyrke og pynte på ting, der måske var knapt så pæne, som de blev gjort til. Romantikken strækker sig fra 1800 til 1870. Der findes mange forskellige delperioder i romantikken, F.eks. pateisme og universalromantikken. Efter romantikken kommer det moderne gennembrud og realismen. Folket begynder at flytte fra den natur, som var så dyrket i romantikken.

Universalromantikken er en tidsperiode i romantikken. der bliver lagt meget vægt på at dyrke naturen, og at ikke være så materialistisk. Grundtanken er, at der er en mening bag alt, og at gud er i alt. Det kaldes også pateisme. I den romantiske periode, prøver de fleste at finde lykke og kærlighed. De prøver at blive et med naturen. At blive et med sjælen. De ligger også meget vægt på børn og de uskyldige, hvilket børn ofte er. De mente at børn havde nemmere ved at nå deres sjæl og lykke, fordi de blev drevet af deres hjerte og ikke af deres fornuft, som mange voksne gør.

Vi kender, og læser stadig mange kunstnere, digter og forfattere fra romantikken. H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger har skrevet mange kendte historie. H.C. Andersen har skrevet ”Klokken” som handler om en håndfuld konfirmander. Folk i en lille landsby ude i kanten til en skov, mener at de kan høre en klokke inde i naturen. Folkene i byen rejser af sted til grænsen mellem skoven og byen. Der er mange grænser i ”Klokken” F.eks. Grænsen mellem at være voksen og barn. Konfirmanderne står med et ben på hver side. Grænsen mellem fornuft og at følge sit hjerte. De voksne, de fornuftige, drager hjem igen. Mens konfirmanderne tager ind i skoven for at lede efter en klokke de kan hører. De fleste vender om og til sidst rejser en kongesøn alene ind i hjertet på naturen. På vejen møder han en fattig drenge som var vendt om, men nu var fortsat ind igen. Den fattige dreng og kongesøn kigger hinanden lige i øjne. De står på lige fod på trods af deres baggrund. De skilles ved en vej da de mener klokken-lyden kommer forskellige steder fra. På kongesønnens vej er der bløde blomster og solskin mens på den fattige drengs vej var der torne og mørke. Det er pateisme og universalromantikken der er lagt tryk på i Klokken.