Gud vil det – Pave Urban IIs tale i Clermont 1095 – kildekritisk analyse
I 1095 drog pave Urban II til Frankrig, hvor han af de gejstlige i Cluny-klostret blev fortalt at tyrkerne havde lavet overgreb på kristne pilgrimme i det hellige land. Disse orienteringer fik pave Urban II til at skrive en tale hvori han opfordrede til generobring af det hellige land. Denne tale resulterede i en to-hundrede års lang hellig krig.
Kilden er et uddrag af et referat af en tale. Det er en politisk tale, i det den forsøger at overbevise de tilstedeværende. Talen er en førstehåndskilde, da den er nedskrevet af munken Robert, som siges at have været til stede under talen. Der kan dog argumenteres for at det er en andenhånds kilde, i det der tvivles på hvorvidt Robert var til stede under talen. Afsenderen af kilden er munk Robert, som altså er skribenten. På den anden side kan man også argumentere for at afsenderen er Pave Urban II, i det han har skrevet den originale tale. Modtageren er de som var til stede da talen fandt sted, samt alle med en kristen overbevisning.
Overodnet set er der stor forskel på hvordan det kristne folk og det persiske folk skildres: ” (…) Nyheder om at et persisk folk (tyrkerne), et fremmed folk, en race fuldstændig fremmed for Gud, en generation med onde ma?l og en a?nd, der har opgivet troen pa? Gud, har invaderet kristent territorium og har ødelagt dette med røveri, ild og sværd.” Det persiske folk ses som værende med onde intentioner, vantro, urene, ødelæggende i almindelighed og er generelt beskrevet med negativt ladet ord, i modsætning til det kristne folk, som er beskrevet positivt: ”I er dem, hvem Gud har skænket ære i va?benstrid, storhed i a?nd, legemlig raskhed og modet til at stække de stolte lokker pa? dem, der vover at bekæmpe jer. Rejs jer og husk jeres forfædres mange mandige bedrifter.” Som det læses i citatet, skildres det kristne folk, som værende en tapper og stærk anførende magt, som modsat perserne har bevaret troen til Gud.
Det er gratis at oprette en konto