Tribunerne er fyldt med håbefulde fans, som har indtaget stadionet. En lun sommerdag med en topkamp i vente. Kampen fløjtes i gang. Superfansene begynder at skråle med på sangene, mens andre sidder stille og roligt med en hot dog i den ene hånd og en kold fadøl i den anden og råber af dommeren og spillerne. Udover det, er stadionet fyldt med hundredevis af talentfulde piger og drenge, som drømmer om at stå på banen en dag i fremtiden. Der er så mange forskellige mennesker samlet på stadionet, og en ting har de tilfælles. Nemlig glæden for fodbold. Fodbold er den største sport i verden og i Danmark. Men hvad er det interessante ved fodbold. Det er jo egentlig bare en masse der tonser efter en bold. Hvorfor ofrer man sit liv, for at blive professionel fodboldspiller? Ja, det kan for nogle være svært at forstå. Men for fodboldspilleren selv er det jo en drøm der er gået i opfyldelse. Det kan godt være, at man har skulle gå igennem en hel del hårde perioder og ofrer sit sociale liv, som druk og hygge med vennerne. Men I sidste ende er det jo ligegyldigt, når man måske kan ende med at leve af at lave det man elsker allermest i verden. Det er det sporten kan. Alle de små sejre man opnår gennem sit liv er med til at give en glæde. Det kan være lige fra at vinde lilleputmesterskabet til at blive kåret som kampens spiller.
Det er gratis at oprette en konto