Social mobilitet på universitetet: analyse af Sasja Kroghs historie

Hvor meget større er sandsynligheden for, at en studerende fra højindkomstfamilie fuldfører en universitetsbachelor frem for en studerende fra en lavindkomstfamilie

Hvordan er Sasja et eksempel på dette?

Hvad er det, som universiteterne skal være bedre til?

Hvad var det Sajas problemer bestod i i forhold til universitetet – sæt Bourdieus begreber på.

Hvad blev løsningen på hendes problem, og hvorfor virkede det?

Hvorfor er erhvevsskoler og professionsskoler bedre til at løfte eleverne?

Hvorfor er det ifølge politikerne så vigtigt, at uddannelserne kan løfte eleverne?

»Jeg kunne ikke skrive lige så fint som dem fra akademiske familier«

7. december 2020, Jyllands-Posten, af KLAUS DOHM

På en universitetsbachelor er der næsten 20 pct. højere sandsynlighed for, at studerende fra højindkomstfamilier fuldfører sammenlignet med studerende med tilsvarende gymnasiekarakterer fra lavindkomstfamilier. Sasja Krogh fra Odense er et eksempel på, at det ikke behøver være sådan.

Den 28-årige Sasja Krogh fra Odense personificerer pointen i en analyse, der konkluderer, at universiteterne har sværere ved at få unge fra mindre velstillede hjem til at fuldføre deres uddannelse, selv om de kommer ind med samme høje karakterer som unge fra hjem med højere indtægter.

Sasja Krogh personificerer også, at man kan gøre noget ved det, og at det er muligt at gå fra at få 00 til sin første eksamen på universitetet og droppe helt ud af studiet - for senere at komme tilbage og score topkarakterer, selv om hun kom fra et hjem med en enlig mor uden akademisk uddannelse og havde en far, der drak for meget. Bl.a. fordi hun ved sin tilbagevenden til Syddansk Universitet blev modtaget på en ny måde.