Analyse af H.C. Andersens eventyr 'Skyggen'

Eventyret Skyggen handler om en lærd mand og en skygge. Den lærde mand sender Skygge over i genboens hus fordi han havde set en speciel glans gennem vinduet ved den yndige jomfru. Skyggen vender dog ikke tilbage fra besøget. Mange år efter får den lærde mand Skyggen at se igen efter, at Skyggen opsøger den lærde mand, og rollerne er byttet rundt. Efter Skyggens 3. besøg ender det med, at den lærde mand bliver Skyggens skygge, hvilket resulterer i at Skyggen får prinsessen og det halve kongerige, og den lærde mand bliver henrettet.

Analyse

Romantikken er en europæisk kulturstrømning, som dominerede musik, billedkunst og litteraturen. Perioden startede ca. i 1800 til 1850-70. Romantikken var fuld af idealer som ”det gode, det sande og det skønne.” Det vigtigste som menneske i romantikken var følelser og kærligheden til nationen. Individet troede på at der var mere mellem himmel, og jord og søgte efter at nå den åndelige og ideale verden.

I ”Skyggen” af H.C Andersen fra 1847 møder man den lærde mand og hans skygge. Den lærde mand er meget optaget af at skrive bøger, omkring den ideale verden, og omkring hvad han mente var sandt i verden. Den lærde mand er meget godtroende, hvilket tydeligt kan ses flere steder i teksten.” "Ak!" sagde den lærde mand, "jeg skriver om det sande og det gode og det skønne, men ingen bryder sig om at høre sligt, jeg er ganske fortvivlet, for jeg tager mig det så nær!"” Han gør alt for at tro på, at den ideale verden findes, uden at det bliver taget lige så godt i mod af resten af befolkningen. Omvendt gennemgår Skyggen en stor forvandling. Han er til start i eventyret den lærde mands skygge, men begynder at vokse sig større og mere betydningsfuld, og derudover også mere modig end den lærde mand, hvilket tydeligt ses, da den lærde mand sender sin skygge over til poesiens jomfru, i stedet for selv at tage derover. Skyggen ender med at blive en modsætning til den lærde mand, fordi den lærde mand er klog, lærd og tror på alt det gode i verden, ” Den lærde mand fra de kolde lande, det var en ung mand, en klog mand” hvorimod Skyggen er egoistisk, magtbegær og overlegen. For eksempel siger Skyggen flere gange i eventyret at ”Jeg har set alt og jeg ved alt” hvilket understreger den store kærlighed og egoisme skyggen har til sig selv. Selvom Skyggen ikke er lige så klog som den lærde mand, klarer han sig alligevel gennem eventyret ved hjælp af hans snedighed og evne til at snyde den lærde mand, fordi Skyggens eneste mål er at få magt og succes. Skyggen får stille og rolig magten over den lærde mand, og allerede ved det første besøg begynder de at bytte roller, fordi Skyggen nu er blevet for fin og fornem til at blive tiltalt med ”du” beder han den lærde mand om at tiltale ham med ”De” hvilket den lærde mand underlægger sig uden spørgsmålstegn. Skyggen får manipuleret den lærde mand væk fra sin magt, hvilket den lærde mand ikke selv er opmærksom på, og da den lærde mand endelig prøver at sige fra overfor Skyggen og rede det sidste af hans stolthed, er det for sent og det fører kun til hans død.Skyggen virker imod sætning til den lærde mand, meget realistisk i sin måde at leve livet ” "Men sådan er nu verden!" sagde skyggen, "og således bliver den!" og så gik skyggen.” Skyggen er derfor kontant i sin måde at leve på og for ham vægter det åndelige mindre end det materielle, og tænker mere på hvad han kan få, end hvad han har, hvorimod den lærde mand har en mere idyllisk og åndelig indgangsvinkel til hans måde at leve på. Han er det man i romantikken ville kalde for den ideale mand, fordi han gemmer det dårlige væk, og fokusere kun på det positive og idylliske i verden omkring ham. En ting den lærde mand og Skyggen dog har tilfældes er, at de begge søger anerkendelse og berømmelse, dog på forskellige måder.