Skønlitteratur, hvor forfatteren inddrager elementer fra virkeligheden, men fiktionaliserer dem.
Genren leger med forholdet mellem virkelighed og fiktion.
Ofte sammenfald mellem forfatteren og hovedpersonen i teksten ? typisk også er jeg fortælleren eller digterjeget, som bærer forfatterens navn.
Forfatteren = fortælleren ? den samme
Analytisk set = anvendelse af fortæller som begreb og ikke forfatter.
DOBBELTKONTRAKTEN = “ja, denne bog er sand, men den er også det rene fiktion”
Parateksten (et værks omslag og sider, inden den egentlige tekst starter) = tilkendegiver, at det er en roman eller poesi etc. ? ergo fiktion.
Læseren går til teksten med tanken om, at den er fiktiv.
Fiktionalisering
Forfatteren foregiver, at noget er sket, som i virkeligheden ikke er sket. Det fremstår realistisk, hvorved det KUNNE være sket ? men det er det IKKE.
Metoder at fiktionalisere:
Overdrivelse af situationen
Anvendelse af metaforik til beskrivelse af følelser
Gengivelse af handlinger
Andvendelsen af symobik
Begivenheders rækkefølge kan også fiktionaliseres (begivenhederne optræder her i anden rækkefølge ? skaber bedre dramaturgi)
Fiktionalisering:
Når kronologien i historiske begivenheder ændres i værket for at skabe en fortælling
Personer tillægges personlighedstræk, de ikke besidder i virkeligheden eller indgår i handlinger, de ikke har oplevet i virkeligheden.
Eksempel på autofiktion = Klovn, her spiller personerne reelt set sig selv, men dog i fiktive situationer og med karaktertræk der ikke er tillegnet dem.
Det er gratis at oprette en konto